Showing results by narrator "Agnethe Bjørn" in All Categories

"Vinteren nærmede sig. Endnu kæmpede den med høsten og strøg langs den skiferblå himmelrand brummende ligesom et sultent vilddyr, der når som helst kunne springe på og hugge tænderne i verden - endnu gav de byger, der trak op, kun et tyndt lag hurtigt smeltende tøsne - endnu kom dagene dragende halvsløve, blåfrosne, bange, fyldt med alle mulige klagelyde, rigtig nogle grå genfærd af dage." I W.S. Reymonts firedelte mesterværk "Bønderne" bliver vi taget med ind i en polsk landsby i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.

""Hvordan kan min lille pige dog sige sådan," hulkede hun. "Har jeg ikke gjort alt for Viveka? Har lille Pappa og jeg ikke opofret os, for at vore børn kunne få et godt hjem, og så lønner du os på den måde!" Viveka blev kold fra hoved til fod ved moderens udbrud. Havde hun ment det så slemt? Hun vidste det ikke mere. Hun havde besøgt et andet hjem, hvor tonen var friere og gladere, og var kommet til at anstille sammenligninger. Det var jo kun det.

Kai Karnøe var i mange år praktiserende læge på den jyske hede. "Luftspejlinger" består af en lang række små fortællinger, der udspringer af hans oplevelser i det dejlige område med de hyggelige mennesker. Enhver, der har haft sin gang på den jyske hede, vil smile genkendende, når de læser om hedens folk og den skønne natur. Kai Karnøe var en dansk læge og forfatter.

Overalt i verden fortælles der julehistorier. Selvom de er vidt forskellige, er de alle spændende, og så siger de noget om det folk, der fortæller dem. Gorm Henrik Rasmussen genfortæller i "Nissernes mor" fra 2001 traditionelle julehistorier fra Japan, Island, Rusland og fra maorierne på New Zealand. "Denne bog bør findes på biblioteket og være udlånt hele julemåneden og lidt til." - Tonny Hansen, Folkeskolen Gorm Henrik Rasmussen (f. 1955) er en dansk forfatter, der står bag en lang række bøger i forskellige genrer.

"Død! Så pludseligt - hvordan? Jeg kommer hurtigst muligt. Der er halvanden times kørsel, og jeg behøver tid til mig selv, før jeg kører", sagde hun. Hun er jo død. Nu haster det ikke. Det sidste afgjorde hun med sig selv, da røret var lagt på. Der skal være tid til at besinde sig lidt på den pludselige død. Klokken er fire. Mor nåede at få den kaffe, der var hver dags højdepunkt for hende, forhåbentlig var der et godt stykke hjemmebagt kage til i dag, det værdsatte hun.

"Gang efter gang kom et vindstød farende ind gennem de åbne døre og vinduer, hvislende og hvinende, så den dødes hår og den sidste kertelue flagrede i trækken. Men det hjalp ikke. Boryna rørte sig ikke af pletten, han vågnede ikke, hverken for at gå i arbejde selv eller jage på de andre, han lå der stille og stiv og døv som en sten." I W.S. Reymonts firedelte mesterværk "Bønderne" bliver vi taget med ind i en polsk landsby i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.

"Foran mig sad en gammel kvinde. Hun var alle de islandske myter, elverfolk og spøgelser samlet i én person. Hendes fåreskindspels var så laset, at den knap nok hang sammen mere. Et netværk af rynker tegnede sig i det vejrbidte ansigt. Men blikket under de kraftige bryn var klart som bjergsøerne og afspejlede landskabets endeløse vidder, skønt vi sad midt i tæt tåge. "Jeg hedder Maria," sagde jeg og bankede mig på brystet. "Maria." Hun sad lidt og tyggede. Så sagde hun overraskende bistert: "Halla.

Ulrica de Mylius, der var født ind i en adelig familie, rejste som blot 17-årig til Belgien, hvor hun uddannede sig på klosterskole, så hun kunne forsørge sig selv. Resten af livet arbejdede hun som sygeplejerske i det meste af Europa og i Mellemøsten, og hun færdedes lige naturligt blandt høj som lav, rig som fattig. "Blandt fyrster og spedalske" bygger på uddrag af Ulrica de Mylius‘ spændende dagbøger, som beskriver et langt og udsædvanligt liv, der ofte blev levet i nogle af verdens brændpunkter.

"Viveka hang med hovedet. I virkeligheden var hun jo ikke videre indtaget i Herman, men hun var alt for bange for tante Eveline til at sige sin mening. Sådan var det altid, ikke blot med Viveka, men med alle, der kom i berøring med Eveline Macdougall, at de ikke vovede at have anden mening end hendes. Hun knægtede dem med sin vilje og med sit syrlige, eller når det træf sig således, indsmigrende smil, og påtvang dem sine egne anskuelser." Anden del af Agnes von Krusenstjernas romenserie "Fattigadel" fortæller om Vivekas tidligste ungdom.

"Mr. Sedley blinkede på en ualmindelig underfundig måde, og han så hen på Amelia, og Amelia hang med hovedet og rødmede, som kun unge damer på sytten år kan rødme, og som Rebecca aldrig i sit liv havde rødmet -" Rebecca Sharp har en fordrukken far og en mor, hvis moral lader meget tilbage at ønske. Hun vil bort fra sit miljø og op i det gode selskab.

I 1957 rejste etnograf og socialantropolog Henny Harald Hansen med en arkæologisk ekspedition til den kurdiske del af Irak for at undersøge, hvordan folk levede i små muslimske samfund. Som kvinde var Henny Harald Hansen en atypisk opdagelsesrejsende i sin tid, og hun blev da også behandlet med en vis skepsis og undren i starten af sin rejse. Men det var måske også netop på grund af hendes køn, at hun endte med at få en særlig adgang til de tørklædebærende kvinders privatliv i landsbyen.

"Idet Rebecca sagde dette, faldt hun på knæ på en højst tragisk måde, tog sir Pitts barkede sorte hånd mellem sine to hænder (der var hvide og smukke og så bløde som silke) og så op i hans ansigt med et udtryk af dyb følelse og tillid, da - da døren gik op, og miss Crawley sejlede ind." Rebecca Sharp har en fordrukken far og en mor, hvis moral lader meget tilbage at ønske. Hun vil bort fra sit miljø og op i det gode selskab.

"Gid han aldrig må nå frem, tænker Viveka. Så drejer hun hovedet og ser Avas ansigt tæt ved sit. Det stråler af en stille henrykkelse. Hendes blik følger spændt den løbende ynglings. Også i hendes mørke øjne genspejles, ligesom i dammens små bølger, et billede af Antonius. Det splittes ikke. Det vedbliver at dvæle der, og dybt inde bag pupillen skinner en grøn flig af hans jakke. Viveka er blevet urolig. For et øjeblik siden var hun ene, og kærligheden kom med sit budskab til hende alene. Nu har også Ava fået sit bud.

"Nu fik Rebecca sin hævn over disse uforskammede damer. Det var rygtedes i hotellet, at kaptajn Crawley havde ladet sine heste blive hjemme, og da panikken satte ind, nedlod lady Bareacres sig til at sende sin kammerpige op til kaptajnens frue med hilsen fra mylady og en forespørgsel om, hvor meget mrs. Crawleys heste kostede." Rebecca Sharp har en fordrukken far og en mor, hvis moral lader meget tilbage at ønske. Hun vil bort fra sit miljø og op i det gode selskab.

Leonora Christina Ulfeldt (1621-1698) er en af danmarkshistoriens mest kendte og farverige skikkelser. Som Christian IV‘s yndlingsdatter synes hendes liv fra begyndelsen at være forudbestemt til stor rigdom og lykke. Men ægteskabet med rigsgreve Corfitz Ulfeldt forandre hendes fremtid. Da Ulfeldt bliver anklaget for landsforræderi, vælger hun at stå ham bi. Af den grund tilbringer hun næsten 22 år i fangenskab i Blåtårn på Københavns Slot, inden hun i 1685 bliver løsladt.

Den berejste forfatter Lis Andersen havde egentlig ingen planer om at besøge Færøerne. Men skæbnen ville det anderledes, og i denne bog kan du læse hendes bjergtagende beretning om mødet med klippeøerne i det nordlige Atlanterhav, hvor beboerne kun kan føre deres planer ud i livet, hvis vejret tillader det ... Lis Andersen (1918-2001) var forfatter, globetrotter, fysioterapeut og naturterapeut. Som barn rejste hun rundt i verden med sin familie på sejlskibet Monsunen, og det lagde grunden for et langt livs rejselyst.

Johan Skjoldborgs fortællinger, af hvilke denne samling kun er et lille udvalg, finder ligesom hans store romaner hovedsageligt deres stof i det midt- og vestjyske miljø, hvor han selv var født og opvokset. Lavmælt, men indtrængende og med stor varme og medfølelse fortæller han fortrinsvis om bønder og småkårsfolk og deres kamp mod samfundsskabte og personlige problemer i tiden omkring århundredskiftet. De stærke sociale brydninger, der prægede denne periode, griber ind i mange af de skæbneforløb, fortællingerne kortlægger for læseren.

Magdalenas ben ryster under hende, når hun går op ad trappen mod gæsteværelserne på herregården Stjernholm. Det er som om, der er nogen, der venter på hende øverst oppe. På væggen hænger der et portræt af den ulykkelige fru Gunilla, som boede på Stjernholm for mere end hundrede år siden. Øjnene kigger bedende på Magdalena, og læberne bevæger sig som om de ville sige "Hjælp mig!" Ja, Magdalena vil gerne hjælpe.

"Bortset for frihedsberøvelsen, der tog hårdt på mig de første par dage, har jeg ikke noget at klage over og føler, at stedet her næsten er hjemligt. Jeg har mit eget værelse, og det er større og lysere end det trange pigeværelse, der har været min faste adresse de sidste tretten år (når jeg ikke har været indlagt eller på vandring)."

Idun Hov har flere gange i løbet af sit liv været tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling.

Opdagelsesrejsende og grønlandsfarer Peter Freuchen fortæller her på skønlitterær vis den fængslende historie om en fattig grønlandsk kvinde, der påstår at have født den hellige ånds barn.