Episodes

  • Astronomer opfanger gasbobler på stjernes overflade i detaljeret video

    Astronomer opfanger gasbobler på stjernes overflade i detaljeret video
    Sep 19 2024
    Det minder måske om en omgang suppe, der bulderkoger i køkkenet.
    Men de her bobler er så enorme, at de estimeres at være 75 gange større end Solen.
    For første gang nogensinde har astronomer opfanget billeder af en anden stjerne end Solen, som er så detaljerede, at man kan se gasbobler på stjernens overflade.
    Det skriver European Southern Observatory (ESO) i en pressemeddelelse.
    I en ny timelapse-video ser man de store gasbobler, der rører sig på stjernen R Doradus - en rød kæmpe, som er cirka 300 gange større end Solen og er cirka 180 lysår væk.
    Forskere fra Chalmers University of Technology i Sverige står bag et nyt studie om observationer og tog billederne med det komplekse teleskop ALMA, som er et netværk af teleskoper i Chile.
    "Det er spektakulært, at vi nu kan afbilde detaljer på overfladen af stjerner, der ligger så langt væk, og observere fysik, som indtil nu kun kunne observeres på vores sol," siger ph.d.-studerende Behzad Bojnodi Arbab, som er medforfatter til studiet, i pressemeddelelsen.
    Det er energi i stjernens kerne, som skaber de store og varme bobler på overfladen, som så synker, når de køles ned - lidt ligesom en lavalampe.
    Denne proces kaldes for konvektion, og takket være ALMA-teleskopet har man kunnet opfange billeder, der viser netop det.
    Forskerne mener, at boblerne på R Doradus stiger og synker i en cyklus på en måned. Det er hurtigere, end hvad forskerne havde regnet med, når man sammenligner med konvektion på Solen.
    "Det virker, som om konvektionen ændrer sig, når en stjerne bliver ældre, på måder som vi endnu ikke forstår," siger professor Wouter Vlemmings, som er hovedforfatter til studiet.
    Ved hjælp af observationer som denne af R Doradus kan forskerne bedre forstå, hvordan stjerner som Solen opfører sig.
    Studiets resultater er udgivet i tidsskriftet Nature.
    Show more Show less
    2 mins
  • Angreb på Hizbollah: Hvorfor brugte de 'bippere' og walkie-talkies?

    Angreb på Hizbollah: Hvorfor brugte de 'bippere' og walkie-talkies?
    Sep 19 2024
    Den 17. september 2024 detonerede et stort parti personsøgere. Den følgende dag bød på endnu en bølge af eksplosioner forårsaget af eksploderende walkie-talkies.
    I skrivende stund lyder tabstallene på mindst 37 dræbte og over 3.200 sårede. Angrebene lod til at være rettet mod medlemmer af den libanesiske, shiamuslimske militærmilits Hizbollah.
    Ifølge The New York Times, som citerer amerikanske embedsmænd, står Israel bag sprængladningerne plantet i kommunikationsenhederne. Hizbollah havde for nylig bestilt et parti personsøgere ifølge artiklen.
    Angreb på forsyningskæden er også tidligere blev brugt i forbindelse med efterretnings- og militæroperationer. For eksempel opsnappede én af USA's sikkerhedstjenester, NSA (National Security Agency), computerhardware på vej til kunder i udlandet.
    NSA indsatte malware eller andre overvågningsværktøjer og ompakkede det til levering til en række udvalgte udenlandske købere, viser et internt NSA-dokument fra 2010.
    Det er en anden taktik end at skaffe sig adgang til en udvalgt persons kommunikationsenhed, som da Israels interne sikkerhedstjeneste, Shin Bet, hemmeligt plantede sprængstoffer i en mobiltelefon for at likvidere Yahya Ayyash, Hamas' dengang ledende bombemager.
    Hizbollah, som i mange år har været modstander af Israel, har skruet op for brugen af personsøgere i kølvandet på Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023.
    Ved at skifte til relativt lavteknologiske kommunikationsenheder, som for eksempel personsøgere og walkie-talkies, forsøger Hizbollah tilsyneladende at komme i forkøbet på Israels velkendte sofistikerede evne til at spore angrebsmål gennem deres telefoner.
    Jeg er sikkerhedsekspert og har tidligere arbejdet professionelt med cybersikkerhed.
    Jeg ser mobilenheder som det ultimative sporingsværktøj for både offentlige og kommercielle enheder - såvel som brugere, kriminelle og mobiltelefonudbyderne.
    Sporing og overvågning af mobiltelefoner har bidraget til kampen mod terrorisme, lokaliseret forsvundne personer og hjulpet med at opklare forbrydelser.
    Men trackingen gør det samtidig nemt at overvåge og registrere en persons mest intime færden.
    Det kan være til legitime formål - fra forældre, der følger med i, hvor deres børn befinder sig, til at finde bilen på en parkeringsplads, til kommerciel reklame eller ondsindede formål, som stalking eller overvågning og sporing af politiske aktivister og journalister.
    Selv det amerikanske militær er fortsat bekymret over, hvordan amerikanske soldater kan spores ved hjælp af deres telefoner.
    Sporing af mobile enheder kan gøres på flere måder.
    For det første genererer telefonen trafik- og lokaliseringsdata, når den er i nærheden af lokale mobiltårne eller såkaldte 'Stingray'-enheder, som de retshåndhævende myndigheder bruger til at efterligne mobiltårne.
    Der er også funktioner indbygget i telefonens styresystem eller aktiveret af downloadede apps, der kan resultere i meget detaljeret sporing, som brugerne uforvarende accepterer ved at se bort fra softwareudbyderens privatlivspolitik eller servicevilkår.
    Den indsamlede datamængde bliver nogle gange solgt til regeringer eller andre virksomheder til yderligere datamining og brugerprofilering.
    Moderne smartphones har desuden indbygget Bluetooth, Wi-Fi og GPS-funktioner, der kan hjælpe med at lokalisere og spore brugernes færden rundt om i verden, både fra Jorden og via satellitter.
    Mobile enheder kan spores i realtid eller tæt på realtid.
    Almindelige tekniske metoder er blandt andet traditionelle radioretningsteknikker, brug af efterretningssatellitter eller droner, 'man-in-the-middle'-værktøjer (MITM) som Stingrays ('MITM' er en type cyberangreb, hvor en hacker placerer sig selv mellem to kommunikerende parter, red.) til at efterligne mobiltårne for at opsnappe og isolere enhedstrafik.
    Eller installation af malware som for eksempel Pegasus, udviklet af den israelske cybersikkerhedsvirksomhed NSO Group Technologies, til at finde en kommunikationsenheds placering.
    Brugerens internetaktivitet ...
    Show more Show less
    7 mins
  • Nyt studie: Region Sjælland er det sted i Danmark, hvor færrest overlever kræft

    Nyt studie: Region Sjælland er det sted i Danmark, hvor færrest overlever kræft
    Sep 19 2024
    "For 20 år siden var det at få kræft en dødsdom," fortalte Lars Løkke Rasmussen på vegne af SMV-regeringen, der i går præsenterede deres nye udspil til en sundhedsreform.
    Meget er sket siden, og sundhedsvæsenet er generelt blevet bedre til at behandle kræft ved at have øget fokus på screening og tidligere diagnosticering, fortalte han videre.
    Men noget er fortsat ikke helt, som det skal være, ifølge regeringen.
    Speciallæger har klumpet sig sammen i Region Hovedstaden, samtidig med at Region Sjælland kæmper for at kunne tilbyde patienter en passende behandling.
    Derfor foreslår regeringen at lægge Region Hovedstaden og Regionsjælland sammen til én samlet Region Østdanmark.
    En plan som eksempelvis Camilla Rathcke, der er formand i Lægeforeningen, er fortaler for.
    "Udfordringerne i Region Sjælland har over tid tårnet sig op. Og de vil ikke forsvinde eller blive mindre, hvis ingenting sker strukturelt," sagde hun for få dage siden til Jyllandsposten.
    Et nyt studie placerer da også Region Sjælland i bunden, når det gælder overlevelsesraten for kræftpatienter.
    Mere præcist har Region Sjælland i perioden mellem 2007 og 2021 tre procents lavere overlevelsesrate for kræftpatienter sammenlignet med landets øvrige regioner.
    "Tre procent er relativt meget - og der er derfor potentiale for forbedring," lyder det fra Niels Kroman, der er cheflæge i Kræftens Bekæmpelse og overlæge på afdelingen for brystkræft på Herlev og Gentofte Hospital.
    Han er også medforfatter til det nye studie, der bygger på data fra mere end 500.000 kræftpatienter fordelt på landets hospitaler.
    Studiet viser, at der på tværs af regioner har været en fremgang i overlevelsesraten, der i gennemsnit ligger på 68 procent for patienterne med kræft i den 15-årige periode, men at Region Sjælland altså halter lidt bagefter.
    Den kedelige sidsteplads kan blandt andet skyldes, at patienterne i Region Sjælland generelt har mere fremskreden kræft, når de modtager deres behandling.
    "De går simpelthen senere til lægen med deres symptomer sammenlignet med borgere i andre regioner, og det kan selvfølgelig påvirke chancen for at overleve sygdommen," forklarer Niels Kroman.
    Derudover har flere undersøgelser vist, at Region Sjælland har haft problemer med at indfri målene om en kræftbehandling indenfor 27 dage - eksempelvis når det gælder brystkræft, hvor 8 ud af 10 patienter har ventet for længe.
    "Man kan godt være bange for, at den lavere overlevelsesrate i Region Sjælland skyldes en lidt dårligere sundhedsservice," siger Niels Kroman.
    Derfor hilser han også det nye sundhedsudspil velkomment.
    Tror du, at sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland kan højne overlevelsesraten for kræftpatienter i Danmark?
    "Ja, det tror jeg. Det vil give en mere ligelig fordeling mellem behov for behandling og ressourcer," siger Niels Kroman.
    Lige nu er der 50 procent flere speciallæger i Hovedstadsområdet i forhold til antallet af indbyggere sammenlignet med Region Sjælland, uddyber han.
    "Det er svært at forestille sig, at en anderledes fordeling ikke vil få en positiv effekt på patienternes mulighed for at få den rette behandling," lyder det fra Niels Kroman.
    John Brandt Brodersen, der er professor i almen medicin på Københavns Universitet er også positivt stemt overfor regeringens nye udspil.
    Han mener dog ikke, at den lavere overlevelsesrate blandt kræftpatienter i Region Sjælland skyldes en ringere behandling fra hospitalsvæsenet.
    "Det handler ikke om kompetencer hos lægerne i regionen eller om manglende behandlingsmuligheder," siger han.
    I stedet skyldes forskellen i overlevelsesraten ulighed i vores levevilkår i de forskellige regioner, mener John Brandt Brodersen.
    "I Region Sjælland er der flere med lavere uddannelse og ringere levevilkår sammenlignet med eksempelvis Region Hovedstaden," siger han og tilføjer:
    "Lavere uddannelse er kædet sammen med øget risiko for rygning, der igen kan lede til lungekræft. Så det er en ond spiral, og det er dén, man skal ændre for at ændre på overl...
    Show more Show less
    7 mins
  • Forsker: Afskaf affaldssystemet, og lad maskiner sortere plast og emballage fra restaffald

    Forsker: Afskaf affaldssystemet, og lad maskiner sortere plast og emballage fra restaffald
    Sep 19 2024
    Det er ikke ligefrem imponerende, hvad Danmark formår at genanvende af plastaffald.
    De seneste tal viser, at det kun er 23 procent af plastemballagen, der bliver genanvendt.
    Med det tal er der et stykke vej til EU's affaldsdirektiv, der siger, at 50 procent af plastemballagen skal genanvendes i 2025 og 55 procent i 2030.
    At så lidt bliver genanvendt skyldes til dels, at vi er for dårlige til at sortere, men også, at kvaliteten af vores affald simpelthen er for dårlig til at blive genanvendt.
    "Det viser sig, at vi ikke er så gode til at få lagt det i de rigtige spande. Vi er dovne, har travlt, og nogle gange ved vi ikke, hvilken spand der er den rigtige," fortæller Henrik Wenzel, der er professor ved Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet.
    Det er netop danskernes affaldsvaner, som 30.000 skoleelever er i gang med at undersøge i 'Masseeksperimentet'.
    Henrik Wenzel mener, at vi burde skrotte det nuværende affaldssystem, som både er bøvlet for borgerne og dyrt for kommunerne. I stedet bør vi indføre centralsortering, når det gælder plast.
    Henrik Wenzel vil altså have maskiner til at sortere plast og emballage, men det betyder ikke, at danskerne slipper for at sortere resten af deres affald.
    Maskinerne kan ikke tage alt besværet fra borgerne - det er en uopnåelig tanke, fortæller også Lars Kjerulf Petersen, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.
    "Man kan diskutere, hvor mange kategorier vi skal sortere i, og om en robot lige så godt kan sortere nogle af de tørre kategorier fra hinanden, altså for eksempel glas, metal og plast," skriver han i en mail til Videnskab.dk
    "Men papir og pap vil blive ødelagt som ressource (hvis det bliver blandet med andet affald, red.), og især vil man ikke kunne få noget ud af den vigtige bioaffaldsressource, hvis madaffald er blandet sammen med alt andet."
    Med centralsortering af plast og emballage kan borgerne slippe for én af spandene, fordi de kan smide det direkte i restaffald.
    En form for inspiration kan findes i lande tæt på os.
    I flere kommuner i Holland og Norge har man fritaget borgerne fra at sortere plast og overladt arbejdet til maskinerne.
    Ulphard Thoden Van Velsen er seniorforsker i emballageteknologi og genbrug på Wageningen University & Research og har forsket i affaldssortering i Holland.
    "Plastikkens kvalitet er nogenlunde den samme ved centralsortering som ved kildesortering (at affaldet sorteres på det sted, hvor det produceres, altså eksempelvis af borgeren, red.)," skriver han i en mail til Videnskab.dk
    Desuden fortæller han, at Holland genanvender mere plastik, efter de har indført centralsortering.
    Spørger man Henrik Wenzel, så kommer den løsning til Danmark også:
    "Analyserne viser simpelthen, at det er bedre."
    "Klimagevinsten er seks gange så høj ved at lade maskiner sortere affald centralt end ved at lade mennesker gør det derhjemme, og det er samme plastkvalitet, vi får ud af det," fortæller han til Videnskab.dk
    Derudover bliver kørselsomkostningerne lavere, hvis vi samler plast- og emballageaffald med restaffald.
    Så hvorfor er vi ikke gået over til den maskindrevne centralsortering i Danmark?
    Ifølge Henrik Wenzel er årsagen "uforklarligt dum".
    Rigtig meget af den plastik, vi genanvender, bliver genanvendt som fødevareemballage: i eksempelvis mælkekartonen, det hakkede oksekød og vandflasken.
    Genbrugsplasten er nemlig attraktiv for fødevareproducenterne, fordi der er en 'grøn profil' i det, forklarer Henrik Wenzel.
    Et EU-direktiv bestemmer, at plast, der skal bruges til fødevareemballage, ikke må have ligget sammen med restaffald. Hvis plasten skal genanvendes som fødevareemballage, er borgerne altså nødt til at sortere plasten fra derhjemme i stedet for at lade maskinerne klare det.
    "Det er uforklarligt dumt, for vi kunne bare genanvende plasten et andet sted, hvor der ikke er lige så strenge krav - i en plastikstol, et vindue eller et fjernvarmerør for eksempel," fortæller Henrik Wenzel.
    Størstedelen af vores plast bliver...
    Show more Show less
    6 mins
  • Forskerpar: Nej, unges mistrivsel er ikke i frit fald

    Forskerpar: Nej, unges mistrivsel er ikke i frit fald
    Sep 19 2024
    I efteråret 2022 lød det fra mange danske dagblade og digitale medier, at trivslen blandt børn og unge var i frit fald, og at 44 procent af alle børn og unge oplevede mistrivsel (se her og her).
    I historierne blev tallene kombineret med fortællinger om hårtab, selvskade, spiseforstyrrelser og psykisk sygdom.
    Vi - Karen Wistoft og Lars Qvortrup, som både er forskerkolleger og gift med hinanden - undrede os.
    Kunne det virkeligt passe, at mistrivslen i et af verdens mest udbyggede velfærdssamfund var så udbredt? Derefter besluttede vi at undersøge sagen:
    Hvad findes der af forskningsmæssigt gyldig viden om børns og unges trivsel og mistrivsel i Danmark?
    Vi startede med at invitere nogle af de forskningskolleger, som havde lavet de videnskabeligt set mest robuste trivselsundersøgelser, til at præsentere deres fund på en konference på DPU, Aarhus Universitet, som vi holdt 27. marts 2023.
    Vi stillede tre spørgsmål: Hvad ved vi? Hvorfra stammer den viden? Og hvad gør vi?
    Det gennemgående budskab var, at der er gået inflation i begrebet mistrivsel, ikke mindst hvis man bruger dramatiske ord som 'frit fald' eller kæder det sammen med hårtab osv.
    Helt overordnet kunne man se, at tallene for skoletrivsel blandt elever i 5., 7. og 9. klasse var stort set de samme i 2022, som de var i 1994.
    Konferencen skærpede vores nysgerrighed. Derfor besluttede vi at undersøge sagen og at skrive en bog om det, vi fandt ud af.
    I første omgang undersøgte vi nøje de undersøgelser fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet (CEFU), som tilsyneladende dannede grundlag for medie-alarmismen.
    Det drejede sig om en spørgeskemaundersøgelse med over 2.000 unge respondenter og en kvalitativ undersøgelse med 37 respondenter.
    Spørgeskemaundersøgelsen identificerede fem grupper ud fra graden og karakteren af respondenternes trivsel og mistrivsel.
    Hvis man lægger grupperne sammen på én måde, når man op på 44 procent. Det var det, medierne gjorde og udbasunerede.
    Men man kunne på baggrund af undersøgelsen lige så godt tegne et helt andet billede:
    73 procent af de unge i undersøgelsen havde få eller ingen problemer. 11 procent havde store og bredspektrede udfordringer.
    Og så var der en gruppe, der havde det OK, men oplevede uddannelsespres og i nogen grad et generelt pres. Det er vores fortolkning af tallene.
    Den kvalitative undersøgelse præsenterede CEFU i en bog med titlen 'Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering'. Bogen tegner et dystert billede af unge i Danmark.
    På CEFU's hjemmeside skrev forskerne, at "der er en ny form for udsathed, der rammer unge fra alle samfundslag".
    Baggrunden for dette mørke billede var, at forskerne over 3 år har fulgt og interviewet 37 unge.
    Et afgørende spørgsmål er imidlertid: Hvordan var de unge valgt? Af bogen fremgår det, at forskerne ikke havde tilstræbt repræsentativitet.
    Tværtimod havde de via kontakter til ledere og medarbejdere i uddannelsesinstitutioner med videre søgt efter unge, "som kæmper med stress, angst, depressivitet, ensomhed, præstationsangst m.m., men som ikke (i udgangspunktet) har egentlige psykiatriske diagnoser eller er i psykiatrisk behandling" (se side 14 i bogen).
    På den baggrund kan man tegne et interessant og relevant billede af særligt udsatte unge.
    Men man kan naturligvis ikke bruge resultaterne til at tegne et generelt mistrivselsbillede af den danske ungdomsgeneration.
    Dernæst gennemtrawlede vi al den lødige forskning, vi kunne få fat på. Den fortalte samstemmende, at tallene og fortællingerne i offentligheden var overdrevne.
    De fleste børn og unge i Danmark trives efter helt almindelige trivselsbetingelser både emotionelt, socialt og fagligt, det vil sige i undervisningen i skolen.
    Her er nogle eksempler på den forskning, vi har gennemgået:
    Ifølge Skolebørnsundersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed, som bliver gennemført hvert 4. år, er skoletrivslen for elever i 5., 7. og 9. klasse stort set den samme i 2022, som den var i 1994 (med en vigtig undtagelse, som v...
    Show more Show less
    12 mins
  • Kan vi også læse runer og oldnordisk i fremtiden?

    Kan vi også læse runer og oldnordisk i fremtiden?
    Sep 19 2024
    Humaniora er den direkte vej til arbejdsløshed, spild af samfundets ressourcer og i værste tilfælde ren pseudovidenskab.
    Sådan lyder nogle af de fordomme om humanistisk forskning, der efterhånden luftes så nogenlunde jævnligt, at de har fået deres helt egen betegnelse: Humaniora-bashing.
    Men det er ikke ren ordgas. Politisk er de humanistiske fag i årtier blevet stækket. Og interessen for de humanistiske uddannelser er faldende.
    Nu venter man igen på en ny reform. En såkaldt kandidatreform, der skal omkalfatre kandidatuddannelserne. Mange venter med frygt for det, de reelt ser som endnu en spareøvelse.
    En anonym kilde på AU har i Akademikerbladet sågar kaldt reformoplægget for en "dødskørsel" for humaniora. Så det er nærliggende tro, at også oldtidsfagene, de små sprog- og kulturfag om de ældste tider, også mærker presset fra tommeskruen:
    "Jeg kan sagtens forstå tankerækken," siger lektor og arkæolog Andres Minos Dobat, der er afdelingsleder for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
    "Men jeg er overordnet set ikke så pessimistisk på oldtidsfagenes vegne. Jeg oplever en enorm sult ude i samfundet for at vide mere om vores kulturarv," siger lektoren, der leder en afdeling, hvor der forskes i den nordiske oldtid: Vikingetiden, jern- og bronzealderen.
    Andres Minos Dobat mener alligevel, at det politiske blik på universiteterne og de mange besparelser er "destruktivt for oldtidsforskningen". Så helt jubeloptimist er han altså ikke. Hvordan det hænger sammen, kan du læse mere om senere i artiklen.
    For også på Københavns Universitets Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, ToRS, melder man pas på forfaldsmyten. Her forsker og underviser de i assyriologi, det gamle Egypten, forhistorisk arkæologi i Mellemøsten og de indianske civilisationer før spanierne.
    I dansk henseende smalle fag, men forskningen i dem klarer sig "enormt godt", meddeler lektor Jesper Nielsen, der er viceinstitutleder på ToRS og forsker i indianske sprog og kulturer:
    "Vores oldtidsfag er blandt de mest succesfulde til at hente eksterne midler hjem på hele det humanistiske fakultet. Så jeg er ikke så bange for, om vi kommer til at overleve," siger Jesper Nielsen.
    "Men jeg ved da ikke præcist, i hvilket format uddannelserne kommer til at overleve på den lange bane - for vi så gerne, at flere unge søgte vores uddannelser," tilføjer han.
    Mange steder går det altså godt nok, lyder meldingen.
    Men der er også hovedpiner blandt oldtidsfolket, foranlediget af de stadigt indsnævrende studiemiljøer, det politiske pres og den generelt set dårlige presse, som humaniora får i disse år.
    På Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) ved Københavns Universitet er institutleder Anne Jensen også splittet, når hun bliver bedt om at give en status på instituttets oldtidsfag.
    "Det siges, at der var meget mere fokus på oldtid for 20-30 år siden. Der er ikke meget oldtidsforskning tilbage, og når det kommer til undervisning i oldtiden, er den ret knap," siger Anne Jensen, der tiltrådte som institutleder i 2019.
    Udover universiteterne bidrager museerne - både de lokale og nationale - til oldtidsforskningen. Én af de store spillere er Nationalmuseet. Videnskab.dk har med hjælp fra Nationalmuseet lavet en optælling af forskningsprojekter på museet fra 2000 og 2022.
    Optællingen viser, at 58 procent af forskningsprojekterne i 2000 havde berøring med oldtiden.
    I 2022 havde 47 procent af al forskningen berøring med oldtiden.
    Det kunne altså tyde på, at der var et mindre fokus på oldtiden end tidligere.
    Men sådan skal man ikke nødvendigvis læse tallene, påpeger Anne Pedersen, der er seniorforsker på Nationalmuseet, hvor hun siden 1997 (eller "i et par dage", som hun selv siger det) har forsket i vikingetiden.
    "Jeg har egentlig ikke tænkt over, om vi har forsket mindre i oldtiden. Nedskæringer på Nationalmuseet har naturligt nok betydet ændringer, men der forskes fortsat i oldtiden inden for de givne rammer", siger Anne Pedersen til Videns...
    Show more Show less
    14 mins
  • Oldtid for altid? Videnskab.dk graver sig ned i oldtiden i en ny, stor temaserie

    Oldtid for altid? Videnskab.dk graver sig ned i oldtiden i en ny, stor temaserie
    Sep 19 2024
    Den 7. januar 1761 stævnede den tyske matematiker og kartograf Carsten Niebuhr ud med skib fra København.
    De næste seks år brugte han på en videnskabelig ekspedition, der bragte ham fra Persepolis til Bagdad og på en farefuld rundtur i det meste af Orienten. En færd, der siden er blevet kendt som Niebuhrs rejser til 'Det Lykkelige Arabien'.
    Undervejs indsamlede han egyptiske mumier, nærorientalske segl, assyriologiske kileskrifter, arabiske bedesten og mange flere oldtidssager, der hastigt blev sendt hjem til København og blev til en samling af fund, som forskere stadig i dag undersøger.
    I 1600-tallet sad en ihærdig læge ved navn Ole Worm på sit kammer og afkodede gådefulde runeindskrifter. Og i 1800-tallet var sprogforskeren Rasmus Rask opslugt af at knække koden til oldislandsk og sanskrit.
    Senere i samme århundrede opbyggede bryggerimagnaten Carl Jacobsen en overdådig antiksamling, der skulle grundlægge Glyptoteket. I 1883 blev æegyptologi og assyriologi etableret som universitetsfag i København. På det famøse Oxford University skete det først små 20 år senere.
    I Danmark har vi en stor tradition for forskning i de ældste tider - den såkaldte oldtid.
    Men har oldtidsforskningen også en fremtid herhjemme? I en tid, hvor interessen for humaniora og de smalle sprog- og kulturfag er dalende, hvor universiteterne undergår store forandringer, og hvor videnskaben forventes at være samfundsnyttig, verdensvendt og aktuel?
    Optaget på humaniora i Danmark er faldet med 40 procent på 10 år. Ifølge en beregning fra Danmarks Statistik kan der ske en halvering af optaget frem mod 2035.
    Nu venter man på ny kandidatreform, der spås at være endnu en spareøvelse, og som i Akademikerbladet er beskrevet som en "dødskørsel" for humaniora.
    Hvad går vi glip af, hvis vi om 50 år ikke længere får ny viden om runer, assyriologi og det gamle Egypten fra danske universiteter? Hvorfor bør vi og generationer efter os interessere os for forskning i oldtiden? Og hvordan forsker man overhovedet i de ældgamle sprog- og kulturer?
    Det er nogle af de spørgsmål, som Videnskab.dk's nye serie om dansk forskning i oldtidssprog og -kultur, 'Oldtid for altid?' tager afsæt i.
    I serien vil vi gennem en række artikler, videoer og podcasts fortælle om:
    Om de Indiana Jones-agtige historier, som oldtidsforskningen - i dag og historisk - står på skuldrene af
    Om det møjsommelige detektivarbejde, det er at fortolke og samle flere tusinde år gammel kileskrift fra det gamle Babylon, hieroglyffer fra oldegyptiske papyrusruller og danske runer
    Om de overraskende dilemmaer, forskerne står overfor, når de tilbydes at forske i potentielt tyvegods
    Om det storpolitiske spil bag samlingerne
    Om de (glemte) danske videnskabelige pionerer
    … og meget mere
    Allerede nu kan du læse første artikel i serien, der forsøger at give et overblik over, hvordan det egentlig går med oldtidsforskningen i Danmark i dag.
    Meldingerne er blandende. Nogle er optimistiske. Andre er mere bekymrede.
    Et åbent spørgsmål er for eksempel, om vi også er i stand til at læse og forstå de runer, der pryder Jellingestenene, der ofte betegnes som Danmarks dåbsattest, i fremtiden?
    For som en institutleder på Københavns Universitet siger i artiklen, er der "en fødekæde her, som ikke går op, hvis vi skal fortsætte med at forske i runer i fremtiden".
    Et andet gammelt sprogfag, der går en usikker fremtid i møde, er norrønt - også kaldet oldnordisk. Sproget, som vikingerne talte, er en nøgle til at forstå nordisk mytologi og vikingetiden.
    Karen Bek-Pedersen, der er ekstern lektor på Aarhus Universitet og har beskæftiget sig med norrønt i over 20 år, har for nylig afvist at undervise i oldnordisk på universitetet, fordi hun efter eget udsagn "kunne tjene mere ved at køre ud med sushi", som hun siger i artiklen.
    I seriens næste artikel, der udkommer på lørdag (21. september), kan du læse om det mystiske oldtidssprog 'lydisk', der har fået en dansk forsker i Holland til at bande som aldrig før.
    Serien er støttet af Carlsbergfonde...
    Show more Show less
    5 mins
  • Nyt studie: Selv universets tungeste elementarpartikler må adlyde kvantefysikken

    Nyt studie: Selv universets tungeste elementarpartikler må adlyde kvantefysikken
    Sep 18 2024
    Selv universets tungeste elementarpartikler må adlyde kvantemekanikkens love.
    Det viser målinger fra verdens største partikelaccelerator Large Hadron Collider (LHC), som fysikerne har brugt til at studere topkvarkers opførsel.
    Eksperimentet viser, at når man smasker to protoner sammen med ekstrem høj energi, så kan der opstå to topkvarker - eller mere præcist en topkvark og en antitopkvark - der er kvantemekanisk forbundet, indtil de henfalder efter ganske kort tid.
    Denne kvantemekaniske sammenfiltring (på engelsk 'quantum entanglement') er aldrig observeret for kvarker før. Og resultatet er ekstra bemærkelsesværdigt, fordi topkvarker er de tungeste og mest kortlivede elementarpartikler, vi kender til, og der skal rigtig meget energi til at skabe dem.
    "Det er en test af, om kvantemekanikken også gælder for ekstremt tunge og kortlivede partikler som topkvarker. Det kunne jo være, at kvantemekanikken begyndte at opfører sig lidt anderledes ved så høje energier og korte tidsrum, men det kan vi nu afkræfte," fortæller Jørgen Beck Hansen, der er lektor på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
    Som partikelfysiker arbejder Jørgen Beck Hansen med data fra den enorme detektor ATLAS, som er en del af partikalacceleratoren LHC, og som fysikerne har brugt til at detektere sporene efter topkvarkerne.
    Han er også blandt de cirka 3.000 forfattere til en videnskabelig artikel om de sammenfiltrede topkvarker, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
    Sammenfiltring eller 'entanglement' er en grundlæggende del af kvantemekanikken.
    Når to partikler er sammenfiltrede, opfører de sig som ét samlet system. Partiklerne danser så at sige i takt; de er korrelerede. Man kan ikke beskrive den ene uden også at beskrive den anden.
    De to partikler kan være i en ubestemt kvantemekanisk tilstand, som man ikke kender, før man måler den. Men når man så måler en egenskab for den ene partikel, kender man med det samme den anden partikels tilsvarende egenskab, ligegyldigt hvor langt der er imellem dem.
    Når partiklerne er sammenfiltrede, virker det, som om den ene partikel ved, hvad der sker med den anden - et fænomen, som Einstein kaldte for en "spøgelsesagtig fjernvirkning ".
    "Nu er vi sikre på, at sammenfiltring også er i spil for topkvarker. Når den ene topkvark siger A, så siger den anden B. De to kvarker hører sammen som yin og yang," siger Jørgen Beck Hansen.
    Det er i øvrigt ikke så underligt, hvis man aldrig har hørt om topkvarker, for de hører til blandt de mere eksotiske elementarpartikler, man ikke normalt støder på.
    Topkvarker er langt tungere end de elementarpartikler, atomer består af. En enkelt topkvark har omtrent samme masse som 338.000 elektroner og er næsten lige så tung som et guldatom.
    Faktisk blev eksistensen af topkvarker først bekræftet eksperimentelt i 1995. Det hænger sammen med, at det kræver rigtig meget energi at danne dem.
    I dag er den 27 km lange accelerator LHC, der hører til forskningscenteret CERN i Schweiz, den eneste maskine, der kan producere topkvarker.
    Det sker, når protoner accelereres op til hastigheder uhyre tæt på lysets og så får lov til at kollidere. Så ophører protonerne op med at eksistere, og i stedet opstår der en række andre partikler, herunder ind imellem topkvarker.
    Der skulle rigtig mange protonkollisioner til at afsløre topkvarkernes sammenfiltring. Faktisk cirka 10 millioner milliarder. Derfor har resultatet været flere år undervejs.
    Topkvarker kan ikke detekteres direkte, fordi de kun eksisterer i ufattelig kort tid, før de henfalder og bliver til andre, lettere partikler. Levetiden er cirka 10-25 sekunder, altså mindre end en milliardtedel af en milliardtedel af en milliontedel af et sekund.
    Når fysikerne alligevel ved, at de findes, er det, fordi de kan måle deres henfaldsprodukter, altså de partikler, de henfalder til.
    I forbindelse med det nye resultat fra CERN er det også henfaldsprodukterne, der har røbet, at de to topkvarker var sammenfiltrede i deres ganske korte l...
    Show more Show less
    6 mins