• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • By: Videnskab.dk
  • Podcast

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

  • Summary

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    Videnskab.dk
    Show more Show less
Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Show more Show less
activate_Holiday_promo_in_buybox_DT_T2
Episodes
  • Flugten fra en dræberklovn kan måske styrke dit helbred

    Flugten fra en dræberklovn kan måske styrke dit helbred
    Nov 27 2024
    I Vejle ligger et spøgelseshus ved navn Dystopia. Huset er så fuld af gys og uhygge, at 172 mennesker i denne sæson har måtte opgive at traske gennem de mørke lokaler, der er fuld af dræberklovne, motorsave og zombier, inden de nåede udgangen.
    Langt de fleste besøgende kommer dog hele vejen igennem spøgelseshuset. Og noget tyder på, at de får mere end bare skrig og gys med sig fra den nervepirrende oplevelse.
    Et nyt dansk studie har nemlig undersøgt et udsnit af spøgelseshusets besøgende og har fundet en forbindelse mellem den frivillige skrækoplevelse og deltagernes efterfølgende faldende inflammationstal. Med andre ord har de fundet tegn på, at vores helbred faktisk kan styrkes efter frivilligt at blive udsat for et gys.
    En potentiel rigtig god nyhed for de 10 procent af danskerne, der døjer med højere inflammation end normalen, typisk som følge af overvægt eller stress. Den ulmende inflammation øger risikoen for at udvikle slemme sygdomsforløb som for eksempel hjertekarsygdomme, kræft og diabetes.
    Studiet er "tankevækkende", lyder det fra Thomas Mandrup-Poulsen, professor på Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet, der ikke har været involveret i studiet. Der er dog væsentlige mangler i designet, som får ham til at slå bremserne i og advare imod, at vi alle sammen bare skal søge mod det nærmeste spøgelseshus i sundhedens tegn.
    Inflammation er ikke ensbetydende med noget dårligt - faktisk tværtimod.
    Når vi har en sygdom, sætter immunforsvaret i gang for at bekæmpe sygdommen i kroppen eller såret på vores hud, hvilket får inflammationen til at stige voldsomt.
    Efter sygdommen er forbi, forsvinder inflammationen igen. Men sådan er det ikke helt for de mennesker, som lever med et for højt inflammationsniveau, der lidt forvirrende hedder 'low-grade-inflammation'. Deres kroppe er konstant udsatte for en lidt højere grad af inflammation end os andre for eksempel på grund af stress (se faktaboks).
    "Det interessante er, at vinterbadning i nogle studier ser ud til at påvirke immunceller i blodet og efterfølgende virke anti-inflammatorisk," siger Marc Malmdorf Andersen, der er en af forfatterne til studiet, til Videnskab.dk.
    "Det er uklart, hvad der mekanistisk foregår. Men en hypotese er, at vinterbadning aktiverer det adrenerge system i kroppen, og at det sætter gang i en akut immunrespons og forbigående inflammation, som medfører, at immunsystemet som helhed falder til ro, når chokket er drevet over," siger Marc Malmdorf Andersen, der er lektor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.
    Nervesystemet går i gang, adrenalinet pumper, og inflammationen breder sig, når man hopper i det iskolde vand. Når man er hjemme igen efter badeturen, er pulsen og nervesystemet rolige igen, og inflammationen kan være faldet til et lavere niveau, end før man hoppede i vandet.
    Marc Malmdorf Andersen og de andre forskere i studiet mener, at det er nogle af de samme mekanismer, der er på spil, når man får et gys i det kolde vand såvel som af et spøgelse. Gyset kan på samme måde kickstarte vores immunforsvar, lyder det.
    "Vi ved fra tidligere studier, at frygt kan aktivere det adrenerge system," siger Marc Malmdorf Andersen.
    Det adrenerge nervesystem er den del af nervesystemet, der har at gøre med adrenalinen, og som muliggør vores kamp-eller-flugt-reaktion. Noget deltagerne i spøgelseshuset konstant udsættes for, når en uhyggelig dræberklovn pludselig kommer flyvende imod en.
    For med ét skal deltageren forholde sig til, om klovnen skal have en på tuden, eller om man skal skynde sig væk. Deltagerne er konstant på tæerne, eller med andre ord er deres adrenerge system sandsynligvis fuldt aktiveret, og det skyder adrenalin og stresshormoner rundt i kroppen, ifølge Marc Malmdorf Andersen.
    Men dagene efter burde det hele være faldet til ro igen ligesom med vinterbadningen.
    For at kunne afgøre det målte forskerne de 113 deltageres blod en dag før, lige efter og tre dage efter besøget i spøgelseshuset. De tjekkede inflammationsniveaue...
    Show more Show less
    7 mins
  • Klodens tilstand afsløres ved at betragte Jorden fra rummet

    Klodens tilstand afsløres ved at betragte Jorden fra rummet
    Nov 26 2024
    Klimakrisen bliver hele tiden mere mærkbar, og det bliver derfor stadigt mere vigtigt at forstå, hvordan klimaet påvirker os.
    Vi hører om oversvømmelser og ekstrem tørke, men det samlede overblik over klimakrisens mange virkninger får vi bedst ved at betragte Jorden lidt udefra. Derfor er satellitter en meget vigtig del af klimaovervågningen.
    Vi vil i denne artikel koncentrere os om det europæiske Copernicus-program, som leverer mange af de data, der er grundlaget for den danske klimapolitik. Men først lidt om de mange observationer og målinger, som er nødvendige.
    Det er en kompliceret opgave at studere Jordens klima. Således reagerer forskellige dele af Jorden som atmosfæren, havene og den faste jord forskelligt på klimaændringerne.
    Hvert område giver sit eget bidrag til klimaet, og for at kunne beregne dette bidrag skal der naturligvis foretages nogle målinger.
    Det er vigtigt at vide, hvad man skal måle, og der er indført et begreb som kaldes 'Essential Climate Variable' (ECV). Som navnet antyder, er det en liste over de faktorer, som man mener er særligt vigtige for klimaet, og som derfor kræver målinger.
    Listen over nødvendige ECV-målinger er nu oppe på 55. Som eksempler kan nævnes:
    aerosoler (små luftbårne partikler) og drivhusgasser i atmosfæren
    omfanget af skovbrande
    smeltning af gletsjere på landjorden
    vandstanden i havene
    havvandets temperatur og saltholdighed
    Godt 60 procent af målingerne kan foretages af satellitter, mens resten skal foretages hernede på Jorden.
    Alle disse ECV-målinger danner grundlaget for de store matematiske modeller, man bruger til at forudse klimaets udvikling. Modellerne er baseret på de fysiske love, men fordi hele klimasystemet er så komplekst, bliver modellerne også meget komplicerede.
    Den klimamodel, man når frem til, afhænger både af, hvilke ECV-målinger der indgår i modellen, og hvilke algoritmer man anvender til at analysere målingerne.
    Her kan der være forskelle mellem de forskellige modeller. Således kan modeller godt afvige fra hinanden i beregninger af, præcist hvor meget en stigning i mængden af CO2 påvirker den globale temperatur.
    Disse forskelle er forklaringen på, at eksperterne ikke altid er helt enige om klimaets udvikling de kommende år.
    Men modellerne bliver hele tiden bedre, og der er enighed om, at klimakrisen i høj grad er menneskeskabt gennem vores udledning af drivhusgasser.
    Forskellene ligger mere i detaljerne, som hvor hurtigt og hvor meget temperaturen vil stige de kommende årtier.
    Copernicus er Europas forsøg på at give beslutningstagerne de nødvendige redskaber til at formulere og gennemføre en klimapolitik.
    Det er et EU-program, der indsamler data, som har betydning for klimaet, ikke bare fra Europa, men fra hele verden.
    Her i Danmark anvender Klimadatastyrelsen data fra Copernicus. Klimadatastyrelsen er en styrelse under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som forsyner den offentlige og private sektor med data, som gør det muligt for at træffe beslutninger om klima og klimaændringer.
    Du kan læse om Danmarks anvendelse af data fra Copernicus i en rapport, som du kan hente her.
    Som bare nogle enkelte eksempler på data kan nævnes:
    måling af Grønlands indlandsis
    præcise målinger af vind forskellige steder, som har betydning for at optimere energiproduktion fra vindmøller både på land og i havet
    olieforurening
    overvågning af kystområder og meget andet
    Copernicus indsamler data om klimaet på to måder, nemlig ved at anvende satellitter og ved at foretage målinger på stedet, de såkaldte 'in situ-målinger'. Det kan ske ved at anbringe målestationer forskellige steder, både på landjorden, i havet eller i luften.
    Formålet med Copernicus er at koordinere indsamlingen af data fra forskellige kilder og formidle disse data på en brugervenlig måde.
    Anvendelse af satellitter betyder, at Det Europæiske Rumagentur, ESA, spiller en vigtig rolle for Copernicus.
    Siden 2014 har ESA opsendt de såkaldte Sentinel-satellitter, der nu overvåger Jorden 24/7. Der findes nu fem forske...
    Show more Show less
    10 mins
  • Hvorfor tør vi ikke tale med børn om selvmord?

    Hvorfor tør vi ikke tale med børn om selvmord?
    Nov 26 2024
    Da Grete Lillian Moen var teenager, forsøgte hendes mor at tage sit eget liv. Moderen havde længe været syg.
    Som ung troede Grete Lillian Moen, at det var hendes skyld, at moren blev syg, og hun følte et stort ansvar for, at det ikke skete igen.
    "Jeg tænkte, at jeg en dag skulle fortælle verden derude om, hvordan det er. Hvordan det er at være barn og ung i en familie, når sådan noget sker," sagde Grete Lillian Moen til et seminar i Litteraturhuset i Oslo for nylig, som forskning.no, Videnskab.dk's norske søsterside, her rapporterer fra.
    I dag arbejder Grete Lillian Moen som specialrådgiver i Norges Regionscenter for Børn og Unges Mentale Sundhed (RBUP).
    Her holder hun kurser om at tage vare på børn, hvis forældre har selvmordstanker eller har forsøgt at tage deres eget liv.
    "Det er fantastisk, at jeg kan arbejde med det her, men jeg er samtidig ret skuffet over, at vi har brugt så lang tid på at nå derhen, hvor vi er i dag," lød det fra Grete Lillian Moen til seminaret.
    Sundhedspersonalet og andre støttepersoner er magtesløse, mener hun:
    "Vi har stadig så mange undskyldninger for, hvorfor vi ikke taler med børnene. Vi forstår stadig ikke, hvordan og hvorfor vi skal tale med dem. Min erfaring er, at det her er en gruppe børn og unge, hvor der kun skal meget lidt til for, at det gør en forskel."
    Hvert år tager omkring 650 mennesker deres eget liv i Norge.
    "Man mener, at der for hvert selvmord er cirka 10 gange så mange selvmordsforsøg," forklarede Geir Tarje Bruaset, som forsker ved Norges VID Videnskabelige højskole, til samme seminar.
    "Hvis hver af disse har fire-fem mennesker omkring sig - blandt andet børn - så er selvmord og selvmordsforsøg noget, der rammer rigtig mange mennesker," sagde Geir Tarje Bruaset.
    Pårørende til selvmordstruede personer er hele tiden på vagt. Børnene er bange for at miste deres mor eller far.
    "Børn påtager sig et stort ansvar og beskytter deres forældre," fortalte Geir Tarje Bruaset.
    Selvmord har været belagt med skam. Det ved og mærker børnene også, og det forværrer børnenes situation, ifølge Geir Tarje Bruaset, der selv har arbejdet som sygeplejerske i psykiatrien.
    "Vi mangler rutiner for, hvordan man følger op på børn, når forældrene er indlagt."
    Selv er han i øjeblikket i gang med et studie af, hvordan det er for børn at vokse op med en selvmordtruet forælder.
    Foreløbige resultater viser, at der i familien tales meget lidt om selvmordsforsøg, der ofte bliver 'camoufleret' som en anden sygdom.
    Sådan var det også i Grete Lillian Moens familie.
    "Da mor lå på hospitalet, sagde far til os, at uanset hvad der sker, så skal vi leve videre. Det var den eneste gang, vi talte om, at min mor forsøgte at tage sit eget liv," fortalte Grete Lillian Moen.
    Børnene står ofte alene med deres følelser omkring det, der er sket. Deres opvækst er præget af de voksnes psykiske lidelse, og for nogle også stofproblemer, ifølge hende.
    "Når en forælder er syg, skal den raske forælder påtage sig mange opgaver, ud over at passe den syge og holde sammen på familien. Det kan hurtigt blive for meget, og der kan blive for lidt plads til børnene."
    Børn har brug for støtte og tiltag. Men på hvilken måde? Hvad virker bedst?
    Line Solheim Kvamme er forsker ved Norges Regionscenter for Børn og Unges Mentale Sundhed (RBUP), og hun udlagde også sin forskning til seminaret.
    Sammen med kolleger har hun blandt andet set på international forskning for at finde tiltag rettet mod børn som pårørende.
    De ønskede at finde ud af, om de forskellige behandlinger og tiltag var effektive og gode, og hvordan børnene og familierne oplevede dem. Resultatet var nedslående.
    "Vi fandt ikke et eneste studie, der dokumenterer tiltag for børn af forældre med selvmordsadfærd. Det er et kæmpestort sort hul," konkluderede hun.
    "Det er vigtigt, rigtigt og effektivt at støtte børn i det øjeblik, deres forældre er indlagt efter et selvmordsforsøg," lød det videre.
    Men der mangler forskningsbaseret viden, og det vil Line Solheim Kvamme og hendes kolleger gern...
    Show more Show less
    6 mins

What listeners say about Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.

Audible.com reviews

Amazon reviews
No Reviews are Available