• Forskerpar: Nej, unges mistrivsel er ikke i frit fald

  • Sep 19 2024
  • Length: 12 mins
  • Podcast

Forskerpar: Nej, unges mistrivsel er ikke i frit fald

  • Summary

  • I efteråret 2022 lød det fra mange danske dagblade og digitale medier, at trivslen blandt børn og unge var i frit fald, og at 44 procent af alle børn og unge oplevede mistrivsel (se her og her).
    I historierne blev tallene kombineret med fortællinger om hårtab, selvskade, spiseforstyrrelser og psykisk sygdom.
    Vi - Karen Wistoft og Lars Qvortrup, som både er forskerkolleger og gift med hinanden - undrede os.
    Kunne det virkeligt passe, at mistrivslen i et af verdens mest udbyggede velfærdssamfund var så udbredt? Derefter besluttede vi at undersøge sagen:
    Hvad findes der af forskningsmæssigt gyldig viden om børns og unges trivsel og mistrivsel i Danmark?
    Vi startede med at invitere nogle af de forskningskolleger, som havde lavet de videnskabeligt set mest robuste trivselsundersøgelser, til at præsentere deres fund på en konference på DPU, Aarhus Universitet, som vi holdt 27. marts 2023.
    Vi stillede tre spørgsmål: Hvad ved vi? Hvorfra stammer den viden? Og hvad gør vi?
    Det gennemgående budskab var, at der er gået inflation i begrebet mistrivsel, ikke mindst hvis man bruger dramatiske ord som 'frit fald' eller kæder det sammen med hårtab osv.
    Helt overordnet kunne man se, at tallene for skoletrivsel blandt elever i 5., 7. og 9. klasse var stort set de samme i 2022, som de var i 1994.
    Konferencen skærpede vores nysgerrighed. Derfor besluttede vi at undersøge sagen og at skrive en bog om det, vi fandt ud af.
    I første omgang undersøgte vi nøje de undersøgelser fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet (CEFU), som tilsyneladende dannede grundlag for medie-alarmismen.
    Det drejede sig om en spørgeskemaundersøgelse med over 2.000 unge respondenter og en kvalitativ undersøgelse med 37 respondenter.
    Spørgeskemaundersøgelsen identificerede fem grupper ud fra graden og karakteren af respondenternes trivsel og mistrivsel.
    Hvis man lægger grupperne sammen på én måde, når man op på 44 procent. Det var det, medierne gjorde og udbasunerede.
    Men man kunne på baggrund af undersøgelsen lige så godt tegne et helt andet billede:
    73 procent af de unge i undersøgelsen havde få eller ingen problemer. 11 procent havde store og bredspektrede udfordringer.
    Og så var der en gruppe, der havde det OK, men oplevede uddannelsespres og i nogen grad et generelt pres. Det er vores fortolkning af tallene.
    Den kvalitative undersøgelse præsenterede CEFU i en bog med titlen 'Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering'. Bogen tegner et dystert billede af unge i Danmark.
    På CEFU's hjemmeside skrev forskerne, at "der er en ny form for udsathed, der rammer unge fra alle samfundslag".
    Baggrunden for dette mørke billede var, at forskerne over 3 år har fulgt og interviewet 37 unge.
    Et afgørende spørgsmål er imidlertid: Hvordan var de unge valgt? Af bogen fremgår det, at forskerne ikke havde tilstræbt repræsentativitet.
    Tværtimod havde de via kontakter til ledere og medarbejdere i uddannelsesinstitutioner med videre søgt efter unge, "som kæmper med stress, angst, depressivitet, ensomhed, præstationsangst m.m., men som ikke (i udgangspunktet) har egentlige psykiatriske diagnoser eller er i psykiatrisk behandling" (se side 14 i bogen).
    På den baggrund kan man tegne et interessant og relevant billede af særligt udsatte unge.
    Men man kan naturligvis ikke bruge resultaterne til at tegne et generelt mistrivselsbillede af den danske ungdomsgeneration.
    Dernæst gennemtrawlede vi al den lødige forskning, vi kunne få fat på. Den fortalte samstemmende, at tallene og fortællingerne i offentligheden var overdrevne.
    De fleste børn og unge i Danmark trives efter helt almindelige trivselsbetingelser både emotionelt, socialt og fagligt, det vil sige i undervisningen i skolen.
    Her er nogle eksempler på den forskning, vi har gennemgået:
    Ifølge Skolebørnsundersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed, som bliver gennemført hvert 4. år, er skoletrivslen for elever i 5., 7. og 9. klasse stort set den samme i 2022, som den var i 1994 (med en vigtig undtagelse, som v...
    Show more Show less

What listeners say about Forskerpar: Nej, unges mistrivsel er ikke i frit fald

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.