• Kan vi også læse runer og oldnordisk i fremtiden?

  • Sep 19 2024
  • Length: 14 mins
  • Podcast

Kan vi også læse runer og oldnordisk i fremtiden?

  • Summary

  • Humaniora er den direkte vej til arbejdsløshed, spild af samfundets ressourcer og i værste tilfælde ren pseudovidenskab.
    Sådan lyder nogle af de fordomme om humanistisk forskning, der efterhånden luftes så nogenlunde jævnligt, at de har fået deres helt egen betegnelse: Humaniora-bashing.
    Men det er ikke ren ordgas. Politisk er de humanistiske fag i årtier blevet stækket. Og interessen for de humanistiske uddannelser er faldende.
    Nu venter man igen på en ny reform. En såkaldt kandidatreform, der skal omkalfatre kandidatuddannelserne. Mange venter med frygt for det, de reelt ser som endnu en spareøvelse.
    En anonym kilde på AU har i Akademikerbladet sågar kaldt reformoplægget for en "dødskørsel" for humaniora. Så det er nærliggende tro, at også oldtidsfagene, de små sprog- og kulturfag om de ældste tider, også mærker presset fra tommeskruen:
    "Jeg kan sagtens forstå tankerækken," siger lektor og arkæolog Andres Minos Dobat, der er afdelingsleder for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
    "Men jeg er overordnet set ikke så pessimistisk på oldtidsfagenes vegne. Jeg oplever en enorm sult ude i samfundet for at vide mere om vores kulturarv," siger lektoren, der leder en afdeling, hvor der forskes i den nordiske oldtid: Vikingetiden, jern- og bronzealderen.
    Andres Minos Dobat mener alligevel, at det politiske blik på universiteterne og de mange besparelser er "destruktivt for oldtidsforskningen". Så helt jubeloptimist er han altså ikke. Hvordan det hænger sammen, kan du læse mere om senere i artiklen.
    For også på Københavns Universitets Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, ToRS, melder man pas på forfaldsmyten. Her forsker og underviser de i assyriologi, det gamle Egypten, forhistorisk arkæologi i Mellemøsten og de indianske civilisationer før spanierne.
    I dansk henseende smalle fag, men forskningen i dem klarer sig "enormt godt", meddeler lektor Jesper Nielsen, der er viceinstitutleder på ToRS og forsker i indianske sprog og kulturer:
    "Vores oldtidsfag er blandt de mest succesfulde til at hente eksterne midler hjem på hele det humanistiske fakultet. Så jeg er ikke så bange for, om vi kommer til at overleve," siger Jesper Nielsen.
    "Men jeg ved da ikke præcist, i hvilket format uddannelserne kommer til at overleve på den lange bane - for vi så gerne, at flere unge søgte vores uddannelser," tilføjer han.
    Mange steder går det altså godt nok, lyder meldingen.
    Men der er også hovedpiner blandt oldtidsfolket, foranlediget af de stadigt indsnævrende studiemiljøer, det politiske pres og den generelt set dårlige presse, som humaniora får i disse år.
    På Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) ved Københavns Universitet er institutleder Anne Jensen også splittet, når hun bliver bedt om at give en status på instituttets oldtidsfag.
    "Det siges, at der var meget mere fokus på oldtid for 20-30 år siden. Der er ikke meget oldtidsforskning tilbage, og når det kommer til undervisning i oldtiden, er den ret knap," siger Anne Jensen, der tiltrådte som institutleder i 2019.
    Udover universiteterne bidrager museerne - både de lokale og nationale - til oldtidsforskningen. Én af de store spillere er Nationalmuseet. Videnskab.dk har med hjælp fra Nationalmuseet lavet en optælling af forskningsprojekter på museet fra 2000 og 2022.
    Optællingen viser, at 58 procent af forskningsprojekterne i 2000 havde berøring med oldtiden.
    I 2022 havde 47 procent af al forskningen berøring med oldtiden.
    Det kunne altså tyde på, at der var et mindre fokus på oldtiden end tidligere.
    Men sådan skal man ikke nødvendigvis læse tallene, påpeger Anne Pedersen, der er seniorforsker på Nationalmuseet, hvor hun siden 1997 (eller "i et par dage", som hun selv siger det) har forsket i vikingetiden.
    "Jeg har egentlig ikke tænkt over, om vi har forsket mindre i oldtiden. Nedskæringer på Nationalmuseet har naturligt nok betydet ændringer, men der forskes fortsat i oldtiden inden for de givne rammer", siger Anne Pedersen til Videns...
    Show more Show less

What listeners say about Kan vi også læse runer og oldnordisk i fremtiden?

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.