• Myte står for fald: Æg skal helst lande på siden

  • May 8 2025
  • Duración: 3 m
  • Podcast

Myte står for fald: Æg skal helst lande på siden

  • Resumen

  • På hvilken led skal et æg helst falde, hvis det skal lande uden at gå i stykker? Hvis du tænker, at det helst skal lande lodret med den spidse eller den stumpe ende først, er du ikke alene. Men det er ikke rigtigt.
    Et hold forskere fra Irland, Israel og USA har undersøgt sagen ved at lade 180 hønseæg falde lodret eller vandret og se, om de smadrede. Og resultatet var tydeligt:
    Der er størst sandsynlighed for, at ægget klarer faldet uden at knække, hvis det lander på siden.
    Hvis du omvendt gerne vil slå hul på et æg uden at overanstrenge dig, er det smartest at lade det ramme med toppen eller bunden først.
    Myten om, at et æg bedst kan holde til at lande lodret, er udbredt på internettet. Den findes også i vejledninger til skoleelever, der skal udføre æggefaldseksperimentet, hvor det gælder om at designe en konstruktion, der kan beskytte et æg ved fald fra en bygning.
    Men det videnskabelige forsøg viste noget andet. Når æg bliver tabt fra en højde af otte millimeter, revner mere end halvdelen af dem, hvis de lander lodret - uanset om den stumpe eller spidse ende vender nedad. Når æggene lander på siden fra samme højde, knækker kun fem procent af dem.
    Så er spørgsmålet, hvorfor det er sådan. Det spørgsmål forsøgte forskerne at besvare ved at trykteste 60 andre æg.
    Her viste det sig, at et æg er mere eftergivende og elastiske, når man trykker på midten af ægget frem for enderne.
    Det kan forklare forskellen, for når ægget kan give efter, når det lander på siden, kan det absorbere mere af energien i faldet. Så går det ikke så nemt i stykker.
    Videnskab.dk har fået Ida Thøfner, der er dyrlæge og lektor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, til at læse forskernes artikel. Hun forsker i fjerkræ, og hun synes, at resultatet biologisk set giver mening:
    "Ægget vælter om på siden, når det er lagt. Så giver det god mening at det mere deformerbart og kan tåle større påvirkninger fra fuglen, der ligger og ruger. Der er også mindre risiko for, at det går i stykker, hvis det ruller, for det ruller jo altid rundt på siden."
    Hun påpeger også, at det jo ikke bare er hønseæg, der skal kunne holde til lidt af hvert.
    "Nogle af de større ørnefugle lander direkte ned i reden med stor kraft. Her forestiller jeg mig, at æggene, der ligger på siden, skal kunne holde til en tung ørn, der lander i reden," siger hun.
    Så er spørgsmålet, hvorfor så mange af os tror, at ægget er mest holdbart på den lange led.
    Forskerne bag studiet har en hypotese om, at vores intuition fejler, fordi vi forveksler stivhed og styrke, skriver de i den videnskabelige artikel i tidsskriftet Communications Physics.
    Et æg er stivest på den lange led - det giver mindre efter, når man trykker på det - men det betyder ikke, at det har større brudstyrke eller er mere modstandsdygtigt på den led. Tværtimod.
    Men det kan vores hjerner have svært ved at forstå. Og så er det jo godt, at eksperimenter kan gøre os - og ChatGPT - klogere.
    Med vanlig skråsikkerhed påstår ChatGPT, at et æg helst skal lande lodret, hvis det skal undgå at gå i stykker. Men det er ikke rigtigt.
    Más Menos
adbl_web_global_use_to_activate_webcro805_stickypopup

Lo que los oyentes dicen sobre Myte står for fald: Æg skal helst lande på siden

Calificaciones medias de los clientes

Reseñas - Selecciona las pestañas a continuación para cambiar el origen de las reseñas.