• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • De: Videnskab.dk
  • Podcast

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

De: Videnskab.dk
  • Resumen

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    Videnskab.dk
    Más Menos
Episodios
  • Blæksprutter vinker muligvis til hinanden for at kommunikere, antyder video-eksperiment
    May 9 2025
    Vink, vink!
    To neuroforskere ved École Normale Supérieure i Frankrig har fundet mulige tegn på, at blæksprutter (Sepia officinalis og Sepia bandensis) kommunikerer ved at vifte med deres 'arme' mod hinanden.
    Det skriver Phys.org.
    Tidligere har det været dokumenteret, at blæksprutterne blandt andet kan skifte farve, og at de bruger deres arme til at konfrontere han-blæksprutter med.
    Men at de tilsyneladende skulle bruge deres arme til at vinke til hinanden er ny viden.
    Forskerne tog adskillige blæksprutte-eksemplarer i en tank for at observere dem, mens de interagerede med hinanden, hvilket forskerne dokumenterede på video.
    Her fandt de fire vinkemønstre, der virkede ensartede, som de efterfølgende viste videoer af for andre blæksprutter.
    Da forskerne viste videoen, reagerede blæksprutterne ved at gentage vinket. Men da forskerne vendte videoen på hovedet - og ændrede på de fire vink - reagerede de ikke lige så kraftigt.
    Selvom blæksprutternes vinkeri er fanget på video, siger forskerne, at det kræver mere forskning for endeligt at kunne dokumentere, at blæksprutter kommunikerer på en eller anden måde gennem deres vinkeri.
    Studiet er endnu ikke udgivet i et fagfællebedømt, videnskabeligt tidsskrift, men er gjort tilgængeligt som preprint på bioRix.org.
    Más Menos
    1 m
  • Vi har kun set 0,001 procent af Jordens dybe havbund, ifølge forskere
    May 9 2025
    Vores store, forunderlige hav gemmer sandsynligvis på mange flere hemmeligheder endnu. For vi har faktisk kun udforsket et glimt af den dybe havbund.
    I et nyt studie har forskere afdækket, at vi mennesker har afbildet 0,001 procent af dybhavsbunden. Det område svarer cirka til en tiendedel af Belgiens størrelse.
    Det skriver NGO'en Ocean Discovery League i en pressemeddelelse.
    Det vil sige, at 99,999 procent i det største økosystem, som ellers dækker 66 procent af Jordens overflade, ikke er blevet observeret endnu.
    "Vi har brug for en meget bedre forståelse af havbundens økosystemer og processer for at kunne lave informerede beslutninger omkring ressourceforvaltning og -bevaring," siger Katy Croff Bell, der er hovedforfatter til studiet, i pressemeddelelsen.
    Forskernes database bygger på 44.000 dykkerture til havbunden siden 1958, som er blevet foretaget på tværs af 120 lande.
    Over halvdelen af ekspeditionerne er imidlertid sket inden for 200 sømil fra USA, Japan og New Zealand.
    Det betyder, at forskning i havbundens økosystem ofte er baseret på en snæver stikprøve, som gør det svært at forstå og karakterisere et stort, globalt hav, skriver forskerne i studiet.
    Alligevel er dybhavet nødvendigt for os i form af ilt, habitater til fisk og andre dyr samt ny medicin.
    Studiet, der er udgivet i Science Advances, illustrerer derfor behovet for en "mere omfattende og international indsats" for at udforske havet, lyder det i pressemeddelelsen.
    Más Menos
    2 m
  • Under et maraton begynder din hjerne at æde sig selv - og det er faktisk smart
    May 9 2025
    Når du løber maraton, bliver du ikke bare træt i benene. Din hjerne bliver også så sulten, at den begynder at æde af sig selv. Det lyder dramatisk - men det er faktisk en smart overlevelsesstrategi.
    Det viser et nyt studie, der for første gang dokumenterer, at mængden af et særligt fedtstof i hjernen - myelin - faldt markant hos maratonløbere lige efter løbet.
    Myelin fungerer som en isolerende kappe omkring nerveceller og er afgørende for, at signaler i hjernen og til musklerne overføres hurtigt og effektivt.
    Men under ekstrem fysisk belastning som et maraton, hvor kroppen løber tør for energi, ser det ud til, at hjernen begynder at bruge noget af sin egen isolering for at holde systemet i gang.
    "Man kan godt sige, at hjernen begynder at spise af sig selv, selvom det måske er at skrue lidt op for dramaet," siger Henrik Lundell, seniorforsker på Danish Research Centre for Magnetic Resonance for Hvidovre Hospital og lektor på Danmarks Tekniske Universitet, der ikke selv har været med i studiet, men som har læst det for Videnskab.dk.
    "Myelin er en vigtig strukturel del af hjernen, men under ekstrem energimangel kan det tilsyneladende fungere som en slags reservetank," forklarer han.
    Det er dog ikke en grund til at smide løbeskoene i skraldespanden. Effekten er nemlig midlertidig: Efter to måneder var myelinniveauet hos deltagerne tilbage på det normale.
    "Hjernen danner hele tiden nyt myelin - også i hvile. Så det er ikke farligt i sig selv, men det viser, hvor hårdt kroppen og hjernen bliver presset under et maraton," siger Henrik Lundell.
    Forskerne bag studiet, der er udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature Metabolism, skannede hjernen på 10 maratonløbere før og 2 dage efter løbet.
    De fandt, hvad der svarer til en 10-15 procent reduktion i myelinindholdet i bestemte områder af hjernen. Særligt dem, der styrer muskler og bevægelse.
    Ved en skanning to måneder efter løbet var hjernen dog, som sagt, som før igen.
    Forskerne brugte en særlig MR-skanning, der indirekte måler myelin ved at analysere signalet fra vandmolekyler i hjernen.
    Ifølge Henrik Lundell er metoden, forskerne har brugt, dog ikke helt præcis, da den måler myelin indirekte ved at analysere signaler fra vand i hjernen.
    Derfor kan man ikke med sikkerhed sige, at det udelukkende er myelin, der svinder ind efter et maraton. Forskerne bag studiet peger selv på, at det også kan skyldes ændringer i væskebalance, blodmængde eller andet.
    Ved brug af særlige MR-skannere med meget højt magnetfelt, hvoraf den eneste i Danmark står på Hvidovre Hospital, kan man måle dele af stofskiftet direkte, fortæller Henrik Lundell, som tilføjer, at det kunne være et spændende alternativ til de metoder, der er brugt i studiet.
    Det ændrer dog ikke ved, at seniorforskeren ser det nye studie som vigtig forskning:
    "Det er en ny og spændende måde at undersøge hjernens stadige forandring på. Hvis vi kan forstå, hvordan hjernen håndterer en energikrise under ekstrem belastning, kan det måske hjælpe os med at forstå sygdomme, hvor myelin nedbrydes - som sclerose eller visse typer demens - eller hvordan det dannes, når vi vokser op og lærer ny ting," siger han.
    Og så til det spørgsmål, du måske har siddet og tygget på: Betyder det, at man bliver dummere af at løbe et maraton?
    Nej, det er der intet, der tyder på. Forskerne testede ikke løbernes kognitive evner, men ifølge Henrik Lundell er det usandsynligt, at man bliver 'dummere'.
    "Jeg tror snarere, det er et udtryk for udmattelse. Når man er fysisk færdig, kan man også føle sig mentalt træt. Men det handler mere om midlertidig overbelastning end en skade - og er en god grund til at tage en velfortjent pause," siger han.
    Det, der måske lyder som hjernens selvdestruktion, er i virkeligheden et billede på, hvor fleksibel og tilpasningsdygtig den er, tilføjer seniorforskeren.
    Más Menos
    4 m
adbl_web_global_use_to_activate_webcro805_stickypopup

Lo que los oyentes dicen sobre Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Calificaciones medias de los clientes

Reseñas - Selecciona las pestañas a continuación para cambiar el origen de las reseñas.