Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Podcast Por Videnskab.dk arte de portada

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

De: Videnskab.dk
Escúchala gratis

Acerca de esta escucha

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Ciencia Hygiene & Healthy Living Política y Gobierno
Episodios
  • Forskere undersøger stoffer på Roskilde Festival: Særligt ét stof undrer dem

    Forskere undersøger stoffer på Roskilde Festival: Særligt ét stof undrer dem
    Jul 5 2025
    Der er noget, der ændrer sig i Henrik Vighs blik, så snart han kommer ind på Roskilde Festivals campingområde.
    Før vi nåede ind på området, holdt han øjenkontakten og gik i et fast tempo. Nu flakker hans blik på jorden, og han stopper fra tid til anden op.
    "Det er en arbejdsskade," siger kriminologiprofessoren og griner.
    Igennem flere år er han kommet på Roskilde Festival for at blive klogere på, hvordan danskerne bruger illegale stoffer, hvilke stoffer de indtager og andre tendenser, der involverer narko.
    Det arbejde inkluderer det, som de i forskningsgruppen kalder for 'skraldearkæologi'. Når de ser tegn på stoffer, samler de det op og registrerer det med billeder.
    Derudover indsamler de spørgeskemaer fra QR-koder på toiletterne, laver interviews med stofbrugere og får testet spildevandet for at finde tegn på, hvilke stoffer der løber gennem gæsternes kroppe.
    "Det er ikke, fordi Roskilde Festival er et samlingssted for narkomaner eller noget. Men det er et godt laboratorium for forskere som os, fordi det samler 130.000 festglade mennesker på meget lidt plads"
    Og en af de tendenser, de er opmærksomme på, er opioider.
    "Vi kan se, at der er ret mange af dem i omløb, og det undrer os faktisk. Især fordi Roskilde Festival jo er en fest. Og opioider er altså ikke særligt festlige."
    Videnskab.dk har fulgt med Henrik Vigh ud på tur i festivalens campingområde for at blive klogere.
    Videnskab.dk mødte også Henrik Vigh til sidste års Roskilde Festival. Dengang havde han lært et nyt ord, der indfangede en stigende tendens: 'LOL-drugging'.
    Men adspurgt om der er noget særligt, han er opmærksom på i år, er det altså opioiderne. Det vil sige stærkt smertestillende medicin såsom oxycodon, fentanyl og tramadol.
    "Det kan jo virkelig undre, at man tager på festival for så at tage de her piller, der får en til at 'kokse' helt ned og bare ligge i sit telt og koge i 40 grader," forklarer Henrik Vigh, der forsøger at overdøve en fest i en af campene, der åbenlyst ikke er på beroligende medicin.
    "En del af forklaringen er jo, at nogle simpelthen er afhængige af den her medicin, og den afhængighed kan skyldes forskellige ting. Og så har de det også med på festivalen."
    Blandt dem, der besvarede sidste års spørgeskemaundersøgelse på festivalen, havde 4,4 procent taget illegale opioider - enten under eller udenfor Roskilde Festival.
    Selvom det tal ikke er repræsentativt for hele befolkningen, falder det nogenlunde i hak med en undersøgelse fra Rockwool Fonden, der viser, at 4 procent af unge mellem 15 og 19 år har indtaget opioider inden for det seneste år.
    Faktisk skiller opioider sig også ud fra fra andre illegale stoffer, idet der er en nogenlunde lige fordeling af brugere mellem kønnene. Ved alle andre stoffer er mændene i overtal.
    Men afhængighed er næppe den eneste forklaring, påpeger han.
    Vi når til en af festivalpladsens mange toiletvogne, som spiller en central rolle i undersøgelserne, der hvert år udføres af Kriminologisk Observatorium på Københavns Universitet.
    For det første bliver der hver dag lavet spildevandsprøver, hvor retskemikerne kan se, hvilke stoffer der er løbet igennem festivalgæsternes system.
    "Men det gælder selvfølgelig kun dem, der bruger toiletterne eller pissoiret," påpeger Henrik Vigh.
    Men da han åbner døren, kan man se et andet vigtigt værktøj. En QR-kode med overskriften 'STOFFER?' - et trick, som også bruges, når man faktisk gerne vil forhandle stoffer.
    "Der er nogle, der bliver skuffede, fordi de faktisk tror, at man kan købe stoffer via linket," griner Henrik Vigh.
    Sidste år besvarede 326 gæster spørgeskemaerne fra toiletterne. Samtidig går Henrik Vigh og hans kolleger rundt på pladsen og laver interviews med personer, der enten fremstår påvirkede af stoffer eller ser ud, som om de snart bliver det.
    Især det har givet endnu et mere generelt bud på, hvorfor opioiderne er begyndt at fylde så meget, som de gør.
    "Vi kan se, at flere er ude i det, vi kalder for polybrug. Altså hvor man enten tager flere stoffer samtidi...
    Más Menos
    6 m
  • Hvor tæt kan vi komme på Big Bang?

    Hvor tæt kan vi komme på Big Bang?
    Jul 5 2025
    Det er ikke så mærkeligt, at astronomerne er begejstrede over at have fundet de hidtil fjerneste galakser, dannet kun 280 millioner år efter Big Bang.
    For der er nemlig nogle helt specielle udfordringer ved at se så langt tilbage i tiden. Dengang var universet var meget mørkere end i dag, fordi de første stjerner og galakser kun lige var begyndt at blive dannet.
    Da det netop er stjerner og galakser, der fylder universet med lys, så taler astronomerne om 'The Dark Age', eller 'mørkets tidsalder'. Det var også en tid, hvor universet var fyldt af store skyer af brint, og det gør det vanskeligt at se lyset fra de første stjerner og galakser.
    Lige efter Big Bang var stoftætheden så høj, at universet var fuldstændigt uigennemsigtigt. Universet var dengang en suppe af atomare partikler som protoner, neutroner, elektroner samt mange andre typer, som vi i dag kun kan producere i store laboratorier.
    Disse partikler bevægede sig rundt mellem hinanden, og ved en temperatur på mange milliarder af grader var det umuligt for disse partikler at gå i forbindelse med hinanden. Men universet udvidede sig, og temperaturen faldt efterhånden, først fra milliarder til millioner og til sidst tusinder af grader.
    I al denne tid var stoftætheden så høj, at enorme lydbølger kunne brede sig gennem universet. Det skabte nogle ganske små forskelle i stoffets tæthed og temperatur, og det skulle blive afgørende for universet - afgørende for, at stjerner og galakser overhovedet kunne dannes.
    Efter 380.000 år efter Big Bang var universets temperatur nået ned på omkring 3.000 grader, og det betød, at protoner og elektroner nu kunne forbinde sig med hinanden og danne brintatomer, der består af en proton omkredset af en elektron.
    Dannelsen af den første brint betød, at universet ikke længere var helt uigennemsigtigt - strålingen i universet kunne nu slippe ud.
    Det er den stråling, vi i dag kalder for universets baggrundsstråling, og den kommer til os fra alle retninger. Den viser os universet, før de første stjerner og galakser blev dannet, men med ganske små forskelle i strålingens temperatur, som skyldes lydbølgerne.
    Disse meget små temperaturforskelle, som skal måles i mikrograder, mener man, har været afgørende for, at stjerner og galakser kunne dannes. Dannelsen af baggrundsstrålingen markerede begyndelsen på det mørke univers.
    Efter baggrundsstrålingen blev dannet, fortsatte universet naturligvis med at udvide sig, men nu var temperaturen i universet så lav, at der kunne dannes brintatomer. Derfor blev det unge univers nu fyldt af en tåge af brint i enorme mængder. Lige i begyndelsen af 'The Dark Age' var universet helt mørkt, for der var jo endnu ikke opstået en eneste stjerne eller galakse.
    Sandsynligvis er der gået mindst 100 millioner år efter Big Bang, før de første stjerner og galakser blev dannet. James Webb-teleskopet har som nævnt fundet galaksen MoM-Z14, som er dannet 280 millioner efter Big Bang, og man prøver på at slå denne rekord, selv om det bliver svært.
    For problemet er, at nok var universet blevet noget mere gennemsigtigt, men der var dog grænser. Brint kan nemlig absorbere rigtig meget stråling. Et brintatom består af en proton, der er omkredset af en enkelt elektron. Som Niels Bohr beskrev i sin atomteori, kan elektronen dog kun befinde sig i baner med visse bestemte energier. Næsten alle brintatomer har deres elektron i den laveste bane, som har mindst energi.
    Rammes et brintatom af ultraviolet stråling med en bølgelængde på mindre end 91 nanometer (nm), så har lyset energi nok til at skubbe elektronen helt væk og dermed ionisere brinten. Men det betyder også, at strålingen dermed er blevet absorberet af brinten, og så når den jo ikke frem til os.
    Det meste stråling med en bølgelængde på over 91 nm kan passere gennem brinten, selv om der er en lang række bølgelængder, der bliver absorberet, svarende til de spektrallinjer, vi kender for brint.
    Astronomerne kan direkte observere, at de første galakser er dannet, på en tid da der var meg...
    Más Menos
    9 m
  • Venlig gestus: Spækhuggere deler bytte med mennesker

    Venlig gestus: Spækhuggere deler bytte med mennesker
    Jul 5 2025
    Som en kat, der stolt viser sit bytte frem, kan spækhuggere (Orcinus orca) også somme tider udtrykke et ønske om at vise og dele sit bytte med mennesker, skriver American Psychological Association i en pressemeddelelse.
    I en undersøgelse kunne forskere fra Canada, New Zealand og Mexico på baggrund af 34 interaktioner med de store hvaler gennem to årtier rapportere, hvordan spækhuggere havde forsøgt at tilbyde mennesker noget af deres bytte.
    Det skete verden over, fra Californien i USA til New Zealand og fra Norge til Patagonien.
    "Spækhuggere deler ofte mad med hinanden som en social aktivitet og en måde, hvorpå de opbygger relationer til hinanden," fortæller en af forskerne bag undersøgelsen Jared Towers fra Bay Cetology i British Columbia i Canada i pressemeddelelsen.
    "At de også deler deres bytte med mennesker, kan vise deres interesse i at relatere til os," tilføjer han.
    Undersøgelsen førte til et studie, der blev publiceret i tidsskriftet Journal of Comparative Psychology.
    Forskerholdet indsamlede og analyserede de 34 tilfælde, hvor spækhuggere havde delt deres bytte med mennesker. I 11 tilfælde var det, mens mennesker var i vandet, mens det i 21 tilfælde var, mens menneskene var i både. To gange havde spækhuggerne tilbudt deres bytte til mennesker ved en kyststrækning.
    I hvert af de 34 tilfælde var det spækhuggeren, der af egen fri vilje havde opsøgt mennesker, mens menneskene ikke gjorde tilnærmelse til spækhuggerne.
    I næsten alle tilfælde - med en enkelt undtagelse - ventede spækhuggerne på at se, hvad der ville ske, efter de bragte deres bytte. I syv af tilfældene forsøgte spækhuggeren mere end én gang at tilbyde maden, efter menneskene i første omgang ikke tog imod byttet.
    Nogle af tilfældene blev fotograferet eller filmet.
    Ifølge forskerne er spækhuggere intelligente og sociale dyr, der bruger deling af mad som en måde at opbygge relationer med slægtninge og ubeslægtede individer.
    De jager også ofte byttedyr, der er meget større end dem selv, og har derfor sommetider mad i overskud.
    Når de tilbyder bytte til os mennesker, har spækhuggerne samtidig mulighed for at praktisere en tillært kulturel adfærd, udforske eller forsøge at lege med os. Ligeledes kan de lære om os og i sidste ende udvikle relationer til os, skriver forskerne i deres studie.
    Más Menos
    2 m
Todavía no hay opiniones