• Gemmer dit blod på tegn på psykose? Danske forskere finder ny biomarkør

  • May 8 2025
  • Duración: 6 m
  • Podcast

Gemmer dit blod på tegn på psykose? Danske forskere finder ny biomarkør

Escúchala gratis

Ver detalles del espectáculo

  • Resumen

  • Forestil dig en ung mand, Jakob, der langsomt begynder at høre stemmer. Stemmerne siger ting, han synes er ubehagelige, og de bliver højere dag for dag.
    Jakob føler sig fanget i sin egen hjerne, som om hans sind er blevet en slagmark. For Jakob og mange andre med psykose kan denne oplevelse være skræmmende og isolerende.
    Psykose er en alvorlig psykisk tilstand, hvor man mister grebet om vores fælles virkelighed. Det kan være begyndelsen til udvikling af skizofreni, en lidelse der rammer cirka én procent af befolkningen globalt.
    For nuværende kan vi ikke forudsige, hvem der vil få psykoser eller udvikle skizofreni, selvom der er en genetisk komponent.
    I dag baseres diagnosen skizofreni udelukkende på samtaler med afdækning af symptomer, herunder psykotiske oplevelser, og stilles dermed først, når sygdommen er opstået.
    Mange unge mennesker kan derfor gå længe med psykotiske oplevelser, som først bliver opdaget, når den unge synligt mistrives.
    Der findes ikke nogen biologiske prøver, eller 'markører', som kan hjælpe med diagnosticering eller opsporing. Men i et nyt studie er vi potentielt kommet et skridt nærmere på at kunne opdage psykoser, før de rammer.
    Vi har fundet en biomarkør - et biologisk signal i kroppen - der er til stede allerede ved den første psykose-episode.
    Biomarkøren kan forhåbentlig lede os nærmere den egentlige årsag til, hvorfor psykose opstår.
    Studiet er lavet i akademisk samarbejde med et dansk firma, som specialiserer sig i teknikker til at påvise disse markører indenfor forskellige sygdomme.
    I det følgende vil vi fortælle hvad vi konkret har fundet ud af, hvordan vi har gjort, hvad det potentielt betyder, samt hvad vi endnu mangler svar på.
    Glycocalyx er et tyndt lag af sukker- og protein-strukturer, der dækker den indre overflade af blodkarrets væg.
    Tænk på det som en slags beskyttende tæppe, der holder blodkarrene sunde og forhindrer, at uønskede eller skadelige stoffer og celler slipper fra blodkarret og ind i vævet.
    Glycocalyx findes i særlig grad som et ekstra tykt, beskyttende tæppe mellem blodkarret og hjernen og er med til at danne en 'blod-hjerne-barriere'.
    Hos personer med psykose har vi opdaget, at disse glycocalyx-strukturer findes i højere koncentration i blodet end hos raske - altså, at de taber dem fra kar-væggen ud i blodet.
    Det kunne indikere at 'tæppet' bliver tyndere, eller ligefrem hullet, og derfor giver nemmere adgang for uønskede stoffer ind til hjernen.
    Dette fund, samt vores hypotese herom, stemmer overens med anden forskning, der hos patienter med psykose eller skizofreni, har målt en øget mængde af proteiner fra blod i cerebrospinalvæsken, og en øget mængde af proteiner fra hjernen i blod (se her og her).
    Dette er tolket som indirekte mål for, at blod-hjerne-barrieren er utæt.
    Hvad gjorde vi så, helt konkret?
    I vores studie indsamlede og analyserede vi blodprøver fra patienter, der oplevede deres første psykose, og som endnu ikke var blevet behandlet med antipsykotisk medicin.
    Vi indsamlede blod fra 47 patienter og sammenlignede med 49 raske kontrolpersoner. Vi brugte en teknik kaldet ELISA (Enzyme-Linked Immunosorbent Assay) til at undersøge mængden af glycocalyx-molekyler i blodet.
    Ud af de 11 glycocalyx-markører, vi undersøgte, var tre specifikke markører betydeligt forhøjede hos personer med psykose.
    Ved hjælp af avancerede maskinlæringsmetoder (machine learning models) kunne vi få en computer til at gætte, hvem der var patient, og hvem der var rask kontrol - udelukkende baseret på glycocalyx-markørerne fra blodprøven.
    Modellerne kunne skelne patienter fra kontroller med 81 procent præcision. Den ramte altså rigtigt i fire ud af fem tilfælde.
    Vores model kunne dog også klassificere raske mennesker som syge og omvendt (se mere i faktaboksen). Her er læger (heldigvis) langt bedre til at adskille patienter fra raske.
    At læger er bedre til at undgå at klassificere raske som syge viser, at biomarkøren ikke kan stå alene.
    Men i kombination med en læge eller psykolog, der effekt...
    Más Menos
Más Menos
adbl_web_global_use_to_activate_webcro805_stickypopup

Lo que los oyentes dicen sobre Gemmer dit blod på tegn på psykose? Danske forskere finder ny biomarkør

Calificaciones medias de los clientes

Reseñas - Selecciona las pestañas a continuación para cambiar el origen de las reseñas.

Reseñas de Audible.com

Opiniones de Amazon
No hay comentarios disponibles