Regelstaten

By: Jonas Herby
  • Summary

  • Mængden af love og regler i Danmark vokser i et alarmerende tempo, og i dag findes der tre gange så mange statslige regler som i 1989. Hvis denne udvikling fortsætter, vil antallet af regler være 20 gange højere, når du dør, end da du blev født. Men hvad betyder det for det danske samfund og for den enkelte danskers liv, når staten gennem love og forbud blander sig i næsten alle aspekter af vores hverdag? I podcasten “Regelstaten” taler Jonas Herby med eksperter og meningsdannere for at gøre os klogere på, hvordan det stigende antal regler påvirker vores samfund, og hvilken betydning de har for vores hverdag. redigeret af Raurel Adams
    Jonas Herby
    Show more Show less
Episodes
  • #140 EU's problemer - Jesper Lau Hansen
    Feb 10 2025

    I en af de sidste notater, jeg udgav i min CEPOS-tid, viste jeg, at 60% af den lovgivning, vi har i Danmark, kommer via EU. Og den andel er bare steget og steget gennem de seneste 30 år. Det er EU-regulering, der gør, at låget på din mælkekarton er fastgjort til mælken, at du ikke længere kan købe Hövding cykelhjelme, og at du skal registrere din arbejdstid.

    Og der kan være tale om uhyggeligt detaljeret lovgivning. I forbindelsen med min opgørelse stødte jeg på en forordning der regulerede udseendet på motorcykler. Alt var reguleret ned til mindste detalje – selv højden på tankdækslet. Detailregulering der sandsynligvis gør det umuligt at udvikle motorcyklens udseende og funktion i EU.

    Jeg har en stærk fornemmelse af, at den gode idé, som EU er, er ved at udvikle sig til et reguleringsmareridt ude af kontrol. Men har jeg ret i det? Og hvad er i så fald årsagen? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor jeg har Jesper Lau Hansen med i studiet.

    Jesper er professor i jura ved Københavns Universitet og en førende ekspert inden for EU-ret, der bidrager til debatten med bl.a. indlæg i dagbladene og nu altså deltagelse i Danmarks førende reguleringspodcast, Regelstaten.

    Show more Show less
    1 hr and 12 mins
  • #139 Regulering af boligmarkedet - Hans Skifter Andersen
    Jan 20 2025

    "Det er hverken grådige ejendomsspekulanter eller bagstræberiske aktivister, der er skyld i Københavns voldsomt stigende boligpriser. Problemerne stikker dybere."

    Sådan lød underrubrikken i en artikel i Weekendavisen med rubrikken "Den uopnåelige by", hvor jeg med en vis forbavselse kunne læse, at boligforsker Hans Skifter Andersen var ”mildest talt skeptisk” over for deregulering af boligmarkedet.

    Hvorfor dog det? Det får du svar på i dette afsnit af Regelstaten, hvor Regelstaten har besøg af netop Hans Skifter Andersen, som indtil for nylig var adjungeret professor på Institut for Byggeri, By og Miljø ved Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.

    Links

    Artikel i Weekend Avisen: https://www.weekendavisen.dk/2024-25/ideer/den-uopnaaelige-by#Echobox=1719136857 Hans Skifter Andersens bog: https://vbn.aau.dk/da/publications/boligen-i-samfundet-viden-fra-boligforskningen


    Show more Show less
    57 mins
  • #138 How Regulation Impacts Innovation and Society - Per Bylund
    Jan 7 2025

    Efter min bedste overbevisning er regulering – forstået som overregulering, dårlig regulering osv. – et af de mest undervurderede og misforståede problemer i moderne samfund. Regulering burde være topprioriteten for de økonomiske ministerier, diverse cheføkonomer, erhvervsorganisationer, fagforeninger, de økonomiske vismænd osv.

    Men i bedste fald får vi vage formuleringer fra DI om, at reguleringen skal være effektiv, så man kan skal indrapportere data én gang ét sted. Eller Dansk Erhverv ønsker, at reguleringen håndhæves ensartet for alle virksomheder. Og CEPOS og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kæmper om differentieret pension, arbejdsudbud, dødsskat osv. Og selvom det selvfølgelig også er vigtigt – og selvom jeg selvfølgelig overdriver lidt – så føler jeg mig nogle gange lidt alene i kampen mod et gennemreguleret, fattigt samfund.

    Derfor er jeg altid på udkig efter personer, der ser nogle af de samme problemer som mig. En af de personer er professor Per Bylund, der er gæst i dette første afsnit af Regelstaten post CEPOS.

    Per er lektor i entreprenørskab ved Spears School of Business på Oklahoma State University. Per er forfatter til fire bøger, og jeg kan varmt anbefale "How to Think about the Economy: A Primer", som kan hentes gratis på Mises institutes hjemmeside: https://mises.org/library/book/how-think-about-economy-primer


    Show more Show less
    1 hr and 5 mins

What listeners say about Regelstaten

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.