True Crime Authors

Efter godt fire års intensivt efterforskningsarbejde kunne anklagemyndigheden i august 1974 fremsætte begæring til kriminalretten i en dansk provinsby om beslutning om anholdelse af direktøren for et aktieselskab, der handlede med skind.

Bankrøverier var noget, man talte om i gamle dage, og som fandt sted helt ovre i USA, men som al anden kriminalitet bredte denne kriminalitetssektor sig også til den øvrige vestlige verden. Også i vort sociale velfærdsland er denne kriminalitet ved at blive en hverdagsbegivenhed. Mange af disse røverier er udført mere eller mindre dilletantiske, men i det følgende skal berettes om et bankrøveri, der var vel planlagt og udført meget professionelt.

Et røveri på en servicestation på Skanderborgvej i Viby ved Århus, forøvet en mørk og blæsende januaraften i 1979, bevirkede at en 18-årig pige fik ansigtet vansiret for livstid. Sagens opklaring medførte temmelig usædvanlige forviklinger, hvilket viser, hvor fantastisk grundigt en efterforskning skal gennemføres, før en sag og dens aspekter kan anses for fuldstændigt belyst.

Straffelovens § 166 omfatter falskmøntneri og hører ikke med til de kriminelle handlinger, som belaster dansk kriminalstatistik mest. Den sag som her skal refereres, omfatter falskmøntneri ved eftergørelse af US 100-dollarsedler i et ukendt antal, som væsentlig overstiger et beløb på 3.247.300 dollars, idet det anførte beløb er skaffet til veje under sagen. Samtidig er det anvendte offset udstyr fundet og undersøgt. I sagen foreligger forklaring om afbrænding af ½ kubikmeter færdiggjorte 100-dollarsedler samt oplysning om 30-36 millioner dollars.

Mange forbrydelser kommer først efter lang tids forløb for dagens lys. Dette gælder blandt andet bedragerier, hvor der kan gå år, inden revisionen kommer til klarhed over stedfundne uregelmæssigheder. Mange tyverier erkendes ligeledes ofte efter længere tids forløb, og hvor der er tale om drab, og gerningsmanden har skjult sit offer, kan det ske, at dette aldrig findes eller først efter lang, lang tid – og ofte kun ved en tilfældighed, findes.

D. 27 maj 1981 omkring kl 08.40 sagde den 10-årige Thomas farvel til sin moder og lillesøster for, som sædvanlig, at gå i skole. Da han gik på Forchhammersvej på Frederiksberg ud for nr. 15, kom en bil langsomt kørende. Den standsede, og en dør blev åbnet. Thomas blev forskrækket og, begyndt at løbe, men blev indhentet af en mand, der kom fra vognen. Han greb drengen og halvt bar halvt slæbte ham hen til vognen, hvor han blev lagt på bagsædet. Bilen kørte derpå derfra med stærk fart fra stedet.

Et forsøg på væbnet bankrøveri, herunder forsøg på dobbelt manddrab, forøvet den 14. november 1974 kort før kl. 16.00 overfor en bankafdeling beliggende i tilslutning til Vejle Eksportstalde nær havnen i Vejle, skulle vise sig at få et helt usædvanligt opklaringsforløb, - hvilket ikke mindst beroede på differerende og i visse tilfælde direkte usande vidneudsagn.

I København og omegn blev der i perioden fra 1976 til 1983 forøvet en række grove røverier mod supermarkeder og posthuse, hvor især to røverier i 1983 var særligt udbytterige.

Mange forbrydelser har mere eller mindre deres udspring i overdreven spiritusindtagelse, hvilket også er tilfældet i den følgende beretning, hvor en meget ung mand var så tæt på at blive drabsmand, som man kan komme det, men hvor netop øl paradoksalt nok var den direkte årsag til, at han ikke blev det.

Han anstiftede langt over 100 brande i København. Ilden gav ham tilfredsstillelse – en slags seksuel oplevelse. Hvordan var han indrettet? Hvad var årsagen til hans abnorme drift?

Lørdag den 2. oktober 1993 blev der begået et drab i Gentofte nord for København – et drab, der blev meget omtalt i medierne, ikke mindst fordi drabsvåbnet var meget usædvanligt, en moderne armbrøst beregnet som jagt eller konkurrencevåben.

Onsdag den 11. november 1987 blev en 38-årig EDB-direktør livsfarligt såret af et pistolskud, da han åbnede et sindrigt indrettet ringbind. Den efterfølgende efterforskning afdækkede ’’forretningsmetoder’’ inden for EDB-branchen, der ikke tidligere var set i Danmark.

Efter drabet på 54-årig mand i en lejlighed i Dragør i april 1985 blev en 18-årig ung mand anholdt og fængslet, sigtet for drabet. Han tilstod, at han havde forøvet drabet alene.

En oktobernat for nogle år siden udspillede der sig et gidseldrama i de lille by Tilst, vest for Århus. En ung mand gik amok og tog et kvindelig gidsel, som han truede med at dræbe.

Den 3. november 1988 lidt over klokken 5 om morgenen begik flere gerningsmænd Danmarkshistoriens alvorligste røveri i forbindelse med et væbnet overfald mod en pengetransportbil, hvor de under flugten med udbyttet skød og dræbte en ung politibetjent.

Den 19. september 1944 står mejslet ind i de fleste lidt ældre politifolks hukommelse som den mest skæbnesvangre dag i dansk politis historie – det var den dag, hvor den tyske besættelsesmagt under dække af en falsk luftalarm overfaldt og arresterede politifolk over hele landet, hvorefter efterfølgende i alt 1.912 politifolk blev deporteret ned til de frygtede tyske koncentrationslejre, hvor opholdet kom til at vare i mere end syv måneder.

Dette tilfælde handler om en nordmands mystiske forsvinden i 1950. Stedet er en af Danmarks store landbrugsejendomme med et omfattende og et alsidigt landbrug under kyndig ledelse af gårdens ejer, en godsejer.

At enhver rimelig tvivl skal komme den eller de tiltalte til gode er en af hjørnestenene i strafferetsplejen i vor del af verden. Netop denne fundamentale ting søgte to vesttyskere at udnytte, idet de hver for sig og i hvert sit land tilstod den samme forbrydelse. Konsekvensen måtte så være, at der opstod rimelig tvivl, så begge blev frikendt for 3 grove bankrøverier og et forsøg på manddrab, alt forøvet i København 1982.

Fredag d. 10 juli 1987 kl. ca. 05.45 rystedes en af kældrene under Københavns Amts Sygehus i Glostrup af en eksplosion, der skulle vise sig at være indledningen til en forbrydelse uden fortilfælde i dansk kriminalhistorie.

I kriminalhistorien beskæftiger man sig hovedsagelig med de fuldbyrdede forbrydelser. De ufuldendte, de, der af den ene eller anden grund ikke når ud over forsøgsstadiet, forbigås som regel i ubemærkethed. Og forståeligt nok: her mangler jo prikken over i’et, den vellykkede afslutning, sluteffekten, der kan give masserne det store gys. Blot et enkelt eksempel: Hvad er en drabssag værd uden et godt lig? Spørg blot kriminalreporterne. Det er normalt ikke mange linier, der ofres på et mislykket drabsforsøg.