Milliarder af år gamle: Forskere mener at have fundet verdens ældste klippesten Podcast Por  arte de portada

Milliarder af år gamle: Forskere mener at have fundet verdens ældste klippesten

Milliarder af år gamle: Forskere mener at have fundet verdens ældste klippesten

Escúchala gratis

Ver detalles del espectáculo

Acerca de esta escucha

Forskere har fundet det, de mener er verdens ældste klippesten, skriver University of Ottawa i en pressemeddelelse.
Alderen på klippestenen vurderes at være 4,16 milliarder år.
Klippestenen blev fundet af en gruppe canadiske og franske forskere i en klippeformation kaldet 'Nuvvuagittuq-bæltet', som ligger i det nordlige Quebec i Canada.
Prøver fra klippestenen blev indsamlet tilbage i 2017 omkring Inukjuak, Nunavik, i det nordlige Quebec.
Efter en indledende analyse blev der udført yderligere arbejde på blandt andet University of Ottawa for at bekræfte klippernes alder.
Det har ført til studiet publiceret i tidsskriftet Science.
"I over 15 år har det videnskabelige samfund debatteret alderen på denne vulkanske klippesten fra det nordlige Quebec. Vores tidligere undersøgelse viste, at stenen var 4,3 milliarder år gammel, men det var der ikke konsensus omkring," fortæller en af studiets forfattere Jonathan O'neil i universitetets pressemeddelelse.
Det er på grund af vulkanske formationer, at forskerne kan konkludere, at klippestenen er 4,16 milliarder år gammel, og dermed at regionen i det nordlige Quebec er hjemsted for de ældste klipper på Jorden.
"Denne bekræftelse placerer Nuvvuagittuq-bæltet som det eneste sted på Jorden, hvor vi finder klipper dannet under Hadeikum," fortæller forskeren.
Hadeikum - eller Hadal - er en betegnelse for Jordens første 500 millioner år - altså for godt og vel fire milliarder år siden.
"At forstå de klipper, der går tilbage til selve vores planets oprindelse, giver os mulighed for bedre at forstå, hvordan de første kontinenter blev dannet, og at rekonstruere det miljø, hvorfra livet kunne være opstået," afslutter han.
Todavía no hay opiniones