Godt nyt: Landes indsats mod antibiotikaresistens virker faktisk - og Danmark er i førertrøjen Podcast Por arte de portada

Godt nyt: Landes indsats mod antibiotikaresistens virker faktisk - og Danmark er i førertrøjen

Godt nyt: Landes indsats mod antibiotikaresistens virker faktisk - og Danmark er i førertrøjen

Escúchala gratis

Ver detalles del espectáculo

Acerca de esta escucha

 Omkring 1,7 millioner.
Så mange mennesker dør hvert år på grund af antibiotikaresistens.
Det bliver betragtet som en trussel for den globale sundhed, for antibiotika bruges til at behandle en lang række infektioner, der kommer fra bakterier. Det kan være lungebetændelser, urinvejsinfektioner og blodforgiftning.
Antibiotika er også en forudsætning for, at vi kan operere og skifte nedslidte dele ud i vores kroppe, efterhånden som vi bliver ældre.
"Antibiotika er jo den søjle, hele sundhedssystemet er bygget op på," siger Peter Søgaard Jørgensen, forsker ved Stockholm Resilience Center ved Stockholm Universitet.
"Vi bruger antibiotika overalt. Så hvis det stopper med at virke, er det et ganske stort problem."
Derfor er det også godt nyt, at et nyt studie peger på, at der faktisk er indsatser, der virker for at gøre bakterierne mindre resistente over for antibiotika.
"Vores undersøgelse fortæller en historie om håb og handlekraft. Hvis lande handler beslutsomt, kan de faktisk gøre en forskel," siger Peter Søgaard Jørgensen, der er førsteforfatter på studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS Global Public Health.
"Det kan godt være, det tager tid, og at der skal meget til, men det kan faktisk lade sig gøre," siger han og tilføjer:
"Og det er et positivt resultat."
Det er Frank Møller Aarestrup, professor og forskningsgruppeleder ved DTU Fødevareinstituttet, der også selv forsker i - og har vundet priser for - at bekæmpe antibiotikaresistens, enig i.
"For mig ser det ud til at være et rigtig fornuftigt studie. Og det tyder jo på, at det, at man gør noget, faktisk har en effekt, selv om det kan være vanskeligt at se det, mens man er i det," siger han.
Det er Patrick Munk, der også forsker i antibiotikaresistens ved DTU, enig i.
"Det viser, at vi kan stole på landene, når de siger, at de gør noget for at bekæmpe antibiotikaresistens - og at det giver så stort et udslag, det havde jeg ikke regnet med," siger han.
Ifølge studiet kræver det følgende for at bremse antibiotikaresistens på nationalt plan:
overvågning af antibiotikabrug
regulering af antibiotika (hvilke man må bruge og ikke bruge - og til hvad)
forebyggelse af resistens ved at forebygge sygdom (for at mindske bruget af antibiotika)
forbedring af hospitalshygiejne
koordinering af indsats på tværs af menneskers sundhed og husdyrproduktion (indsatser, der går på tværs af sektorer)
investering i nye behandlingsstrategier
Det kræver altså, at lande arbejder systematisk med problemet.
"Der findes ingen enkelt handling, som er en 'silver bullit'-løsning (en simpel løsning, red.)," siger Peter Søgaard Jørgensen.
Studiet viser, at en håndfuld lande er førende og tager det nødvendige handlingsniveau for at have en bedre chance for at se reduktioner i antibiotikaresistensen.
I 2016 var disse lande Holland, Norge, Sverige og Storbritannien.
I 2023, seks år senere, ligger Danmark helt i top blandt Japan, Frankrig og Malaysia.
"Generelt ser vi, at to tredjedele af landene har øget deres indsatser på området fra 2016-2023. Vi ved dog ikke, hvad det kommer til at medføre i forhold til mindskning af antibiotikaresistens i fremtiden," siger Peter Søgaard Jørgensen.
Det kræver yderligere forskning at vurdere effekterne af indsatsniveauer i 2023.
Derudover peger studiet på, at selvom det globale samarbejde fortsat er essentielt, har lande mere magt end tidligere antaget til at reducere antibiotikaresistens gennem nationale indsatser, mener Peter Søgaard Jørgensen.
"Resultaterne sender et klart budskab til politikerne: Tiden til at handle er nu," siger han og uddyber:
"Ved at tage evidensbaserede skridt kan regeringer beskytte deres borgere og samtidig bidrage til den globale kamp mod resistente infektioner."
Patrick Munk påpeger dog, at netop fordi antibiotikaresistens er et globalt problem - ligesom klimaforandringerne - er det ikke nok, at vi gør så meget her i Danmark. Vi er stadig afhængige af, at andre lande også gør en indsats.
"Bakterierne er så irriterende, for ...
adbl_web_global_use_to_activate_T1_webcro805_stickypopup
Todavía no hay opiniones